Det er da ligenetop for sent, at nå, det man gerne vil, når man sidder om aftenen og lukker halvfærdige projekter ned - med visheden om, at man vil gentage sit handlemønster dagen efter.
For det er ganske enkelt kernen i sagen - handlemønstre.
Når noget så simpelt som at samle en grøn kuglepen op fra flisegulvet, fører til kage i køleskabet, eller en and på vejen fører til poolsvømning eller ligefrem stjernekigning, så ender man tit med sætningen: ''Hvordan endte jeg her - og hvorfor helvede er det her så sort?''
Misundelighed er endog en grim ting. Man kan drømme sig væk i knap så mange ting, at fantasien løber med bukserne og man sidder med røven bar i realiteten. Og så kan misundelse være en fin afløber for metaforisk toiletpapir - bare for at dæmme op for det værste skidt.
Værst er det dog, at have det så vidunderligt - og stadig føle sig mindre lykkelig eller oplevende end sine medmennesker. Mindreværd og oplevelses-svigt er en slem omgang for dem der bruger meget tid alene.
Julemanden må være et ensomt menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar