Jeg forsøger desperat at fortælle mig selv, at det værste der kan ske i mit liv, er at jeg dør.
Men det kan være svært, når en krybende angst for at tage afsted til Roskilde Festival kommer kravlende...
Jeg kan konkludere, at trods min minimalisering af 'problemet', er jeg stadig dødsensangst.
Det er en blanding af frygt, forventning vs. realitet, nysgerrighed og første-gang-er-altid-svær, der plager og hjemsøger mig - erfaring viser dog at det alt sammen nok skal gå. It will all walk.
Uanset hvad, så tager jeg afsted, så må jeg tage det som det kommer og - det værste der kan ske, er at jeg dør... Og så er livet vel heller ikke så meget værd, at man skal afholde sig fra at leve det, angst er, trods alt, bare i hovedet - og hovedet kontrollerer man selv. (tak for peptalken Emil, tak)
onsdag den 27. juni 2012
mandag den 25. juni 2012
Basis bestanddel Nr. 1, for en succesfuld tilværelse
Kontrast.
Alt, eller næsten alt, handler om kontraster.
Man skal være glad, for at kunne være trist, og man skal være trist, for at man kan være glad. Så simpelt er det. ''Kan man ikke bare være altid glad?'' jo, det kan man, men hvis man ALTID er glad, så er man jo ALDRIG glad.
Det svarer til at man aldrig gik i skole, på arbejde, eller lavede noget der var 'mindre spændende' end det man havde lyst til, men kun lavede hva man end laver i sin fritid - så ville der jo slet ikke være nogen fritid, der ville ikke være nogen udfordring og variation, og livet ville blive en stor trivialitet.
Lad mig tage et eksempel? Tag noget du elsker, bacon? En person? At cykle en tur i regnvejr? En bestemt film? Bog? At gnubbe hovedet opad en solsikke (smag og behag)? Forestil dig at du ikke laver andet den det - til sidst ville du slet ikke gøre det, fordi det ikke havde nogen betydning, fordi det bare var rutinen... Og er der en ting jeg har fundet ud af,så er det at rutinen, det er den der dræber... Derfor, vær glad for det du gør, vær glad for at du nogle gange er nødt til at gøre mindre interessante ting - de er dem der gør, at du værdsætter det, når du har fri, og kan gøre hvad du lyster...
OG så gør dig selv den tjeneste, at lade være med at sige ''Fuck satan i helvede, nu skal jeg eddersparkeme i skidefucking skole'' (ok ok, måske lidt mindre voldsomt), men sig istedet: ''Ih, nej, hvor jeg dog overmåde lykkelig for at ha fri, og kunne lakere mine små pusselanker og synge det nye nummer fra Justin Bieber Karaoke Edition, mens jeg farver håret lyserødt og snakker med mine BFF'er...'' (ok ok, måske lidt mindre gay, men hey! du ved hvad jeg mener)
Jeg har kun en ting at sige; smut med dig! Nyd livet til sidste dråbe! Det vil jeg gøre, så har en hot date med min dyne om lidt... Heh.
Alt, eller næsten alt, handler om kontraster.
Man skal være glad, for at kunne være trist, og man skal være trist, for at man kan være glad. Så simpelt er det. ''Kan man ikke bare være altid glad?'' jo, det kan man, men hvis man ALTID er glad, så er man jo ALDRIG glad.
Det svarer til at man aldrig gik i skole, på arbejde, eller lavede noget der var 'mindre spændende' end det man havde lyst til, men kun lavede hva man end laver i sin fritid - så ville der jo slet ikke være nogen fritid, der ville ikke være nogen udfordring og variation, og livet ville blive en stor trivialitet.
Lad mig tage et eksempel? Tag noget du elsker, bacon? En person? At cykle en tur i regnvejr? En bestemt film? Bog? At gnubbe hovedet opad en solsikke (smag og behag)? Forestil dig at du ikke laver andet den det - til sidst ville du slet ikke gøre det, fordi det ikke havde nogen betydning, fordi det bare var rutinen... Og er der en ting jeg har fundet ud af,så er det at rutinen, det er den der dræber... Derfor, vær glad for det du gør, vær glad for at du nogle gange er nødt til at gøre mindre interessante ting - de er dem der gør, at du værdsætter det, når du har fri, og kan gøre hvad du lyster...
OG så gør dig selv den tjeneste, at lade være med at sige ''Fuck satan i helvede, nu skal jeg eddersparkeme i skidefucking skole'' (ok ok, måske lidt mindre voldsomt), men sig istedet: ''Ih, nej, hvor jeg dog overmåde lykkelig for at ha fri, og kunne lakere mine små pusselanker og synge det nye nummer fra Justin Bieber Karaoke Edition, mens jeg farver håret lyserødt og snakker med mine BFF'er...'' (ok ok, måske lidt mindre gay, men hey! du ved hvad jeg mener)
Jeg har kun en ting at sige; smut med dig! Nyd livet til sidste dråbe! Det vil jeg gøre, så har en hot date med min dyne om lidt... Heh.
fredag den 22. juni 2012
Det sidste for idag
Faldt lige over et digt jeg havde liggende, dybt gemt i nogle mapper...:
(det er lidt langt, i know...)
Det var højt oppe, øverst i humøret
når den rolige dis, og balancen, gled stift og urørligt forbi
bjergene var blå og afrundede, og klare
når den rolige dis, og balancen, gled stift og urørligt forbi
bjergene var blå og afrundede, og klare
Om tiden, skete der, at disen døde
den blævrede
og de små mænd, som altid vandrer, spærrede øjnene op
en ubekvemmelighed, en realitet
en nogenfrem problematik
den blævrede
og de små mænd, som altid vandrer, spærrede øjnene op
en ubekvemmelighed, en realitet
en nogenfrem problematik
Noget undgåeligt
mændene satte i små flammer
de talte
omdiskuterede, rationelt
nu hvirvelede de rundt, stilhed
mændene satte i små flammer
de talte
omdiskuterede, rationelt
nu hvirvelede de rundt, stilhed
Det før så håndgribelige, forsvinder ud af deres hænder
luften blæser ud og ind af deres ansigter
nu gør det ondt
luften blæser ud og ind af deres ansigter
nu gør det ondt
Så bliver der vrede, der bliver udfordret,
der bliver stoppet op
de falder til jorden
gisper, forsøge at rejse sig,
betydning kommer frem
der bliver stoppet op
de falder til jorden
gisper, forsøge at rejse sig,
betydning kommer frem
Og de presser sig frem, det klemmer om deres ansigter
hele materien strider sig rundt
så smiler de, for nu er det rigtigt igen
det tror de
men disen knækker
hele materien strider sig rundt
så smiler de, for nu er det rigtigt igen
det tror de
men disen knækker
Det flyder
Det flyder med dis,
den sprækker, og de hverver sig mod den
de kan ikke fæle den
de kan ikke følge den
Det flyder med dis,
den sprækker, og de hverver sig mod den
de kan ikke fæle den
de kan ikke følge den
Det stinker,
det brænder og svider
som hvid ild, uden krop,
de bliver boret, hårdt og brutalt
det brænder og svider
som hvid ild, uden krop,
de bliver boret, hårdt og brutalt
Mændene står på overfladen
det brænder
de søger at finde mening
det svier
Men havet vælter omkring dem
det ætser
det brænder
de søger at finde mening
det svier
Men havet vælter omkring dem
det ætser
De drukner
de opløses,
De glider på overfladen,
vælter alle
ned mod overfladen
ned mod gulvet
de opløses,
De glider på overfladen,
vælter alle
ned mod overfladen
ned mod gulvet
Det slår hårdt
De står på gulvet, der ikke er dækket af dis
Disen fortættes omkring dem
ligger sig som et lag
rimfrost
drabeligt, for nu tager det fart
små pytter opstår,
ud af det blå, som er hvidt
Og bjergene brøler
Disen fortættes omkring dem
ligger sig som et lag
rimfrost
drabeligt, for nu tager det fart
små pytter opstår,
ud af det blå, som er hvidt
Og bjergene brøler
For nu er det en overflade,
en våd en
en kold en
Mændene ryster
en død en
Nu græder de
en våd en
en kold en
Mændene ryster
en død en
Nu græder de
Det flyder,
det hele
det flyder
Og havet vælter
det hele
det flyder
Og havet vælter
Så kommer stødet
den bitre mening
uden fokus
ingen tanke
uden mål
ingen hanke
den bitre mening
uden fokus
ingen tanke
uden mål
ingen hanke
Der er ingen greb,
galskaben slider
Og mændene falder, de lider
og langsom hviner fødderne hen ad overfladen
som et hårdt bonet gulv
De glider, langsomt,
men sikkert
og tabet er sikkert
og før de rammer, rejser bjergene sig
de vrider sig,
og så kommer stødet
galskaben slider
Og mændene falder, de lider
og langsom hviner fødderne hen ad overfladen
som et hårdt bonet gulv
De glider, langsomt,
men sikkert
og tabet er sikkert
og før de rammer, rejser bjergene sig
de vrider sig,
og så kommer stødet
Det knaser grusomt, kranieskallen flækker
hver eneste lille kranie atom hviner
føj hvor det hviner
og det splatter
for der er vådt, der er smat
øjnene åbnes helt op, helt på vid
hver eneste lille kranie atom hviner
føj hvor det hviner
og det splatter
for der er vådt, der er smat
øjnene åbnes helt op, helt på vid
Stilhed.
dryp, dryp
Og stilhed.
og alle mændene er tavse
passive, apatiske, apatissive
tomhed, stemingen er tomhed
dryp, dryp
Og stilhed.
og alle mændene er tavse
passive, apatiske, apatissive
tomhed, stemingen er tomhed
Den dybe vejrtrækning
umening
dyb vejrtrækning
ufokus
dyb rallen
uforståelse
dyb vejrtrækning
tomt, dybt og tomt
umening
dyb vejrtrækning
ufokus
dyb rallen
uforståelse
dyb vejrtrækning
tomt, dybt og tomt
Inget flyden, bare tomt.
døde følelser, taber altid
døde tanker, giver intet fokus
flydende meninger, giver ødelagte forhold
tabte tråde, giver intet resultat
ingen forståelse, giver dårlige svar
Og mennesket,
det giver en mening, mener noget andet
vil noget tredje, og forventer det rigtige.
døde følelser, taber altid
døde tanker, giver intet fokus
flydende meninger, giver ødelagte forhold
tabte tråde, giver intet resultat
ingen forståelse, giver dårlige svar
Og mennesket,
det giver en mening, mener noget andet
vil noget tredje, og forventer det rigtige.
_________
Føj for satan. Det burde være forbudt.
Det er Synd for de stakkels mænd, og det slider på bjergene,
de erroderes, og dør
de erroderes, og dør
Mennesket er ondt,
og giver ingen mening.
For der er ingen mening,
og at søge efter den ville bare være fjollet
og giver ingen mening.
For der er ingen mening,
og at søge efter den ville bare være fjollet
Ord, der... smager! (jeg kan slet ikke lade være!)
Er det modsatte af en skildring, en sammendring?
En faktisker? er det et køkken instrument?
Får man ondt i maven af kulretter? eller gør det bare en kulret?
...jeg føler mig helt mentalt overstimuleret.
En faktisker? er det et køkken instrument?
Får man ondt i maven af kulretter? eller gør det bare en kulret?
...jeg føler mig helt mentalt overstimuleret.
Så tager vi lige en breaker!
Nogle gange kan man godt få for meget af det gode - så her er lige et afslappende billede af Caspar David Friedrich (som jeg synes var en smule forud for hans tid, især når man tænker på... nej vent, se selv billedet - det er fra 1800 tallet):
Naaah, hva pokker, her er en skildring (høhø) af Strunge:
"Jeg skriver mest om natten. På grund af roen, på grund af mørket, der ligesom læner sig ind mod ruden. Det er næsten ligefør ruden knækker. Ens stue er som en opløst celle omgivet af mørke. Om natten, der drømmer man. Om natten kan man nogengange ane nogen muligheder for noget andet. Om natten, der venter man på den næste dag, og hvad den kan bringe. Det er noget med forventninger og anelser og det der med drømmene, der ligesom er undertrykte om dagen. Man føler sig mere magtfuld, eller i besiddelse af evnen til at skabe noget. Man kan gå en tur på gaden, og der er ikke et menneske i flere kilometers omkreds. Byen ligger hen i en pause, den er skindød. og man kan gå der og fornemme, hvordan den næste dag kunne være en helt ny dag, hvor verden kunne være helt forandret."
Naaah, hva pokker, her er en skildring (høhø) af Strunge:
"Jeg skriver mest om natten. På grund af roen, på grund af mørket, der ligesom læner sig ind mod ruden. Det er næsten ligefør ruden knækker. Ens stue er som en opløst celle omgivet af mørke. Om natten, der drømmer man. Om natten kan man nogengange ane nogen muligheder for noget andet. Om natten, der venter man på den næste dag, og hvad den kan bringe. Det er noget med forventninger og anelser og det der med drømmene, der ligesom er undertrykte om dagen. Man føler sig mere magtfuld, eller i besiddelse af evnen til at skabe noget. Man kan gå en tur på gaden, og der er ikke et menneske i flere kilometers omkreds. Byen ligger hen i en pause, den er skindød. og man kan gå der og fornemme, hvordan den næste dag kunne være en helt ny dag, hvor verden kunne være helt forandret."
Om ord... ''Endnu flere udklip''
Løst om ord;
''Tegn og bogstaver er virkelig fede! Jeg elsker dem. Tænk, at man kan trylle så meget bare med bogstaver. Med dem kan man skabe kunstneriske udtryk, markere sig grafisk, lave tvetydninger, skabe ord, poesi, krøllede finurlige digterier. Bogstaver er alt for FANCY. Ligesom Michael Strunge gør med I'er og !'er i et digt; For eksempel omdanner han i Nigger 1 udråbstegn (!!!!) til ”i’er” (iiiii) ved at vende dem på hovedet. Den grafiske lighed skaber en tvetydighed, både ved udråbstegnets i sig selv semantiske funktion, og skrigets høje, gennemtrængende lyd.''
...Jeg er i mit filosoferende hjørne idag, kan jeg mærke!''
''Tegn og bogstaver er virkelig fede! Jeg elsker dem. Tænk, at man kan trylle så meget bare med bogstaver. Med dem kan man skabe kunstneriske udtryk, markere sig grafisk, lave tvetydninger, skabe ord, poesi, krøllede finurlige digterier. Bogstaver er alt for FANCY. Ligesom Michael Strunge gør med I'er og !'er i et digt; For eksempel omdanner han i Nigger 1 udråbstegn (!!!!) til ”i’er” (iiiii) ved at vende dem på hovedet. Den grafiske lighed skaber en tvetydighed, både ved udråbstegnets i sig selv semantiske funktion, og skrigets høje, gennemtrængende lyd.''
''det er næsten skræmmende... Især tanken om at man kan 'skade' eller glæde andre mennesker ved simple kruseduller, ved symboler på en overflade... det er faktisk næsten skræmmende at man kan starte revolutioner ved simple ord, der fører til blod og vold, eller kærlighed og trivsel...''
Og lidt om drømme....
''Det kunne være for vildt at leve i en drøm! De er så syrede!
Nogengange forstår jeg slet ikke hvordan min hjerne kan finde på sådan nogen historier! Det beviser måske bare at mennesket inderst inde er MEGET kreativt, meget mere end vi går og tror''
Og lidt om drømme....
''Det kunne være for vildt at leve i en drøm! De er så syrede!
Nogengange forstår jeg slet ikke hvordan min hjerne kan finde på sådan nogen historier! Det beviser måske bare at mennesket inderst inde er MEGET kreativt, meget mere end vi går og tror''
''Måske er drømme faktisk en åbning ind til det man går og lukker af, eller ikke har plads til om dagen, en slags overflods, eller affaldstanker der vælter ud om natten...''
Og lidt om... bare om
''den her samtale giver mig så mange geniale assosciationer, at jeg slet ikke kan følge med...
DETTE INDLÆG LÆSES EFTER 'ILDSJÆLE' ! ''Udklip''
Løse fortolkninger af mit digt, 'ILDSJÆLE':
''det viser måske en splittelse mellem mænd og kvinder, eller noget? måske en ild der er dødt ud?
måske en fortabt kærlighed?''
''at folk bliver lokket af ilden, af deres drømme... og kvinden hun har en drøm om et eller andet... og så bliver hun lokket men brænder sig på ilden - fordi hendes drøm ikke er andet end en drøm... og... ehm... ja jeg ved det faktisk ikke helt''
''Tanken var, at mændene er hendes drøm, det der lokker 'en slags omvendt adam og eva', hvor de lokker hende med ilden og drømme, og så stopper showet for næsen af hende... og bort, hvor moralen måske er, at man ikke kan leve i drømmene?
Mændene er et dobbelt symbol på, at hun savner kærlighed, en mand som en fysisk person, men også en mening en drøm, hvor mændene er sumbol på dette, ved ilden osv...
Sådan ville jeg tolke mig selv''
'' Jeg elsker moralen At man ikke kan leve i drømmen. Selvom man nogengange er fristet til at tro det..''
_________
''Er du en ild?...
...måske er jeg en ild? for nogen måske?''
''det viser måske en splittelse mellem mænd og kvinder, eller noget? måske en ild der er dødt ud?
måske en fortabt kærlighed?''''at folk bliver lokket af ilden, af deres drømme... og kvinden hun har en drøm om et eller andet... og så bliver hun lokket men brænder sig på ilden - fordi hendes drøm ikke er andet end en drøm... og... ehm... ja jeg ved det faktisk ikke helt''
''Tanken var, at mændene er hendes drøm, det der lokker 'en slags omvendt adam og eva', hvor de lokker hende med ilden og drømme, og så stopper showet for næsen af hende... og bort, hvor moralen måske er, at man ikke kan leve i drømmene?
Mændene er et dobbelt symbol på, at hun savner kærlighed, en mand som en fysisk person, men også en mening en drøm, hvor mændene er sumbol på dette, ved ilden osv...
Sådan ville jeg tolke mig selv''
'' Jeg elsker moralen
At man ikke kan leve i drømmen. Selvom man nogengange er fristet til at tro det..''_________
''Er du en ild?...
torsdag den 21. juni 2012
ILDSJÆLE
Natten brænder mystisk og lokkende
Ilden strækker sig mod himlen, hvisker til hende
Strækker hånden længere ud
Hånden rører næsten, det røde og gule slikker sig om træet
Rører ved ilden, ilden - der svitser! Der stikker! Der svier!
Ved berøringen flår det i hånden, pinefuldt, pinligt
Berøringen tvinger hånden tilbage, refleks
Tvinger hende ud af drømmen
Hende med et begyndende håb, en spinkel gnist
Med brand reflekteret i hendes øjne, et had til dem, til
Brand-mænd, pinefuldt smukke langtfra
Pinefuldt smertende tæt på
Smertende, når den åbne hånd rækkes ud
Når svaret er et jag, et spydigt stik, et smertefuldt evigt ar på hånden, på sjælen
Svaret er, at disse ildsjæle dør hen
Er der intet brændsel, så dør bålet ud
Brænder mændene også for natten?
Mændene med flammetunger ud af ryggen
Med søjler af ild, der drager folk tæt på
Søjler, der blokerer for fornuften
Der blænder de svage
Blænder og fortryller mængden
Og kvinden rækker hånden frem
Kvinden der fortaber sig i ilden
Der bølger frem og tilbage
Bølger af tanker går gennem hendes sind
Af livet hun har, det liv hun vil have
Livet hvor alt er gyldent og knitrende
Hvor ilden brænder i hende, brænder varmt og livligt
Mændene med flammetunger ud af ryggen
Med søjler af ild, der drager folk tæt på
Søjler, der blokerer for fornuften
Der blænder de svage
Blænder og fortryller mængden
Og kvinden rækker hånden frem
Kvinden der fortaber sig i ilden
Der bølger frem og tilbage
Bølger af tanker går gennem hendes sind
Af livet hun har, det liv hun vil have
Livet hvor alt er gyldent og knitrende
Hvor ilden brænder i hende, brænder varmt og livligt
Ilden strækker sig mod himlen, hvisker til hende
Strækker hånden længere ud
Hånden rører næsten, det røde og gule slikker sig om træet
Rører ved ilden, ilden - der svitser! Der stikker! Der svier!
Ved berøringen flår det i hånden, pinefuldt, pinligt
Berøringen tvinger hånden tilbage, refleks
Tvinger hende ud af drømmen
Hende med et begyndende håb, en spinkel gnist
Med brand reflekteret i hendes øjne, et had til dem, til
Brand-mænd, pinefuldt smukke langtfra
Pinefuldt smertende tæt på
Smertende, når den åbne hånd rækkes ud
Når svaret er et jag, et spydigt stik, et smertefuldt evigt ar på hånden, på sjælen
Svaret er, at disse ildsjæle dør hen
Er der intet brændsel, så dør bålet ud
Der hvor bålet startede, eksisterer ikke mere
Hvor ild mødte ild, energi mødte energi, forenede sig og skabte liv
Ild-mændene hvæser og spotter, sprutter og futter
Mændene brænder op, stiger til vejrs
Brænder under skrigen, bulder og bragen
Under dem står kvinden, skæmtet og tom
Dem som ikke er mærket lukker øjnene, andre har brændte øjenlåg
Som ingen ser, det eksisterer ikke
Ingen andre end kvinden ved hvad ilden hedder
Andre igen, stirrer på det svedne græs
Brænder under skrigen, bulder og bragen
Under dem står kvinden, skæmtet og tom
Dem som ikke er mærket lukker øjnene, andre har brændte øjenlåg
Som ingen ser, det eksisterer ikke
Ingen andre end kvinden ved hvad ilden hedder
Andre igen, stirrer på det svedne græs
Igen tilbage, løb igen tilbage hvor du kom fra! siger de til kvinden - du er død nu
Tilbage er kun falmende gløder, der slukkes af solens morgenstråler
Tilbage er kun falmende gløder, der slukkes af solens morgenstråler
onsdag den 20. juni 2012
Gode gamle Massive
Det er herligt at falde over et nummer af en kunstner man elsker, især når det er en single og derfor ikke er på nogen af de albums man evt. har liggende...
Her får du den; ''Massive Attack - Live With Me''
http://www.youtube.com/watch?v=2LgrGHWSy6k
(Et nummer som forresten ikke er så langt ude, og har en meget effektiv musik video (i tilfælde af at du skulle være mere kræsen mht. mystisk musik))
Her får du den; ''Massive Attack - Live With Me''
http://www.youtube.com/watch?v=2LgrGHWSy6k
(Et nummer som forresten ikke er så langt ude, og har en meget effektiv musik video (i tilfælde af at du skulle være mere kræsen mht. mystisk musik))
tirsdag den 19. juni 2012
Alt er relativt... IGEN!
Du ved hvordan man altid siger at alt ting er meget mere interessant, når man skal lave noget man ikke gider?
DET ER SANDT!
Jeg sidder lige nu og burde lave Teknologi (HTXreme fag, for alle jer der ikke ved det), og af en eller anden grund så er ALT, og jeg mener ALT langt mere spændende... Det er skræmmende... Jeg får kramper i fingrene af bare links der skal klikkes på, ting der skal læses, film der skal undersøges og så videre... Sammenlignet med de forgangne uger, hvor det meste af hverdagen til tider har været lige så ophidsende som en våd mark på en overskyet dag, dvs. meget meget kedelig.
Det viser bare, at ligesom at der ikke kan være godt, uden ondt, lys uden mørke, kan der ikke være spændende ting at lave, uden at man SKAL/KAN lave nogle kedelige, eller knap så spændende ting, en gang imellem.
Alt er relativt. Det er relativt, og det er relativt i forhold til andet, alt er afhængigt af noget andet - i en form for karma/vægtskåls balance.
Det er ying og yang når det er værst, og når det er bedst.
DET ER SANDT!
Jeg sidder lige nu og burde lave Teknologi (HTXreme fag, for alle jer der ikke ved det), og af en eller anden grund så er ALT, og jeg mener ALT langt mere spændende... Det er skræmmende... Jeg får kramper i fingrene af bare links der skal klikkes på, ting der skal læses, film der skal undersøges og så videre... Sammenlignet med de forgangne uger, hvor det meste af hverdagen til tider har været lige så ophidsende som en våd mark på en overskyet dag, dvs. meget meget kedelig.
Det viser bare, at ligesom at der ikke kan være godt, uden ondt, lys uden mørke, kan der ikke være spændende ting at lave, uden at man SKAL/KAN lave nogle kedelige, eller knap så spændende ting, en gang imellem.
Alt er relativt. Det er relativt, og det er relativt i forhold til andet, alt er afhængigt af noget andet - i en form for karma/vægtskåls balance.
Det er ying og yang når det er værst, og når det er bedst.
fredag den 15. juni 2012
Udgået for frustrationer...
Så er jeg i denne omgang udgået for frustrationer, og kan slappe af... Det er sjovt, fordi jeg er både udgået i den forstand at jeg ikke har flere (lige nu) frustrationer, som i når man er udgået for en bestemt vare i et supermarked - men jeg er også udgået, i den forstand, at jeg simpelthen har været ude at gå en kæmpe lang tur (sådan virkelig ''er du lidt smadret i hovedet'' lang tur), dvs. jeg er UD-GÅET... Høhø.
''Men har du da været frustreret? Og har du været ude at gå? Og jamen hvad hvorfor?...'' kunne jeg forestille mig den interesserede læser spørger, og hertil vil jeg gerne undskylde, lad mig starte fra starten:
Det startede med at jeg var frustreret og bitter og træt af at sidde og ikke lave noget, som om jeg stille og rolig skrumpede ind og blev en apatisk klump dødt kød... DERFOR så besluttede jeg mig for at gå. Mandag til torsdag havde jeg siddet og været død og uden livslyst, bl.a. som følge af diverse brudte aftaler og egen deprimerende tankegang (nok om det), så nu skulle der ske noget! Jeg skulle ud, og jeg skulle være fri og jeg skulle ha luft til hovedet... Derfor stod jeg altså tidligt op fredag (idag, tidligt = kl. 9 (det er tidligt for mig, okay?)) og satte mig som mål at gå, og blive ved med at gå, til jeg blev træt af at gå. Se hvor vejen førte mig hen, og tvinge rastløsheden væk, ved brutal kampgang (og dog, det var stille og roligt - eller, sådan forholdsvis stille og roligt... okay okay, jeg går nok lidt hurtigere end de fleste)...
Jeg væbnede mig med Hr. Rygsæk, Mr. Jakke og Doktor Ipod, samt deres kollegaer Bogmand, Liggeunderline (lol), Mad/drikke & Co, samt Kuglepir og Papen.
Kl. 11.42 (ca.) begav jeg mig altså ud på eventyr.
Nu kunne jeg jo selvfølgelig ha været super smart og ha taget kamera med, og i bedste 'se min kat, og mine sko, og min hånd'-facebook stil, dokumenteret min lange rejse - MEN det havde jeg ikke...
''HEY! jeg har min mobil'' tænkt jeg, så derfor tog jeg et billede (det eneste) og opdagede at der ikke var strøm nok på til flere billeder... Øv-bøv!,
Fortvivl ej kære læser! Du får istedet en manipuleret 'post-journey' udgave med alt hvad der hører til
(V. 2.0, nu med RUTE VEJLEDNING! Oh yeah!)
Jeg gik som sagt ca. kl tyve i 12, og var tilbage kl. ca. ti i 19.
I alt gik jeg, som det ses på ruteplanerne, 29,4 km - hvilket er okay godt klaret på 6 timer (jeg brugte en time plus det løse, på pauser, stener øjeblikke, undgåelse af traktorer og 'detours/afveje' mm.). Det skal dog siges at de sidste to timer var jeg ret mentalt fraværende mens jeg gik. Med undtagelse af en bjørneklo der stod og var flabet (Jeg turde ikke røre den, og det vidste den - djævelsk plante!)
Uanset hvad, så er jeg helt smadret nu, og kan VARMT ANBEFALE DIG at gøre det samme, altså at gå en overdrevent lang tur - det er virkelig en hjernelufter. Og hvis du alligevel er i nærheden, så kan jeg endnu mere brandvarmt anbefale at gå forbi Tarup-Davinde, det er flot, spændende og man kan vidst fiske hvis man er til den slags...
Jeg ville ikke have noget imod at gøre det igen (nok ikke lige de næste par dage), men så skulle det helt sikkert være med andre end mig selv - SELVOM den første tur man tager, bør gøres alene, ihvertfald hvis man har samme formål som jeg, altså at live op, komme ud af hverdags skallen, slippe for rastløshed og lufte hjernen og tankerne...
Og evt. kan man altid udvide turen med telt og flere måltider, osv.
Over and out! Håber du synes indlægget var tiden værdig, og hvis ikke, så er det synd for dig :D haha, ej...
EDIT:
Da jeg gik, havde jeg INGEN ANELSE om hvor jeg ville ende - derfor er ruteplanen også lavet bagefter ;)
BONUS:
Der er ikke nogen bonus idag! Kom igen imorgen... Høhø.
''Men har du da været frustreret? Og har du været ude at gå? Og jamen hvad hvorfor?...'' kunne jeg forestille mig den interesserede læser spørger, og hertil vil jeg gerne undskylde, lad mig starte fra starten:
Det startede med at jeg var frustreret og bitter og træt af at sidde og ikke lave noget, som om jeg stille og rolig skrumpede ind og blev en apatisk klump dødt kød... DERFOR så besluttede jeg mig for at gå. Mandag til torsdag havde jeg siddet og været død og uden livslyst, bl.a. som følge af diverse brudte aftaler og egen deprimerende tankegang (nok om det), så nu skulle der ske noget! Jeg skulle ud, og jeg skulle være fri og jeg skulle ha luft til hovedet... Derfor stod jeg altså tidligt op fredag (idag, tidligt = kl. 9 (det er tidligt for mig, okay?)) og satte mig som mål at gå, og blive ved med at gå, til jeg blev træt af at gå. Se hvor vejen førte mig hen, og tvinge rastløsheden væk, ved brutal kampgang (og dog, det var stille og roligt - eller, sådan forholdsvis stille og roligt... okay okay, jeg går nok lidt hurtigere end de fleste)...
Jeg væbnede mig med Hr. Rygsæk, Mr. Jakke og Doktor Ipod, samt deres kollegaer Bogmand, Liggeunderline (lol), Mad/drikke & Co, samt Kuglepir og Papen.
Kl. 11.42 (ca.) begav jeg mig altså ud på eventyr.
Nu kunne jeg jo selvfølgelig ha været super smart og ha taget kamera med, og i bedste 'se min kat, og mine sko, og min hånd'-facebook stil, dokumenteret min lange rejse - MEN det havde jeg ikke...
''HEY! jeg har min mobil'' tænkt jeg, så derfor tog jeg et billede (det eneste) og opdagede at der ikke var strøm nok på til flere billeder... Øv-bøv!,
Fortvivl ej kære læser! Du får istedet en manipuleret 'post-journey' udgave med alt hvad der hører til
(V. 2.0, nu med RUTE VEJLEDNING! Oh yeah!)
 |
| Her er det første, sidste og derfor også eneste billede jeg fik taget på turen. Hvor jeg er? Det jeg absolut ingen anelse om, men det var omkring Tarup-Davinde, jeg holdt pause, læste i min bog og blev overbegloet af køerne (de kom skræmmende tæt på lidt efter billedet blev taget). |
 |
| Her er mine ting 'før' jeg tog afsted... (før, som i efter jeg var kommet hjem og hældte mine ting ud i sengen) De sorte ting i venstre side er min jakke (våd) og mine bukser (ligeså våde). |
 |
| Her ses min ultra mucho lækre madpakke og de overdrevent lækre kammerjunker/kiks med chokolade jeg havde med. Eller.... Ihvertfald resterne af dem... Heh. |
 |
| Her er mit kort over området, så jeg vidste hvilken vej jeg skulle. |
 |
| De to billeder ovenover er ruteplanen i satelit og som 'almindeligt kort'. Hvis de er svære at læse, kan man trykke på dem for en større udgave ;) Den røde ring på det øverste billede viser hvor jeg startede, de røde streger viser hvor jeg nogenlunde gik henne i det der grusgravsområde, og den røde pil viser (ca.) hvor jeg holdt pause og tog mit eneste billede. |
I alt gik jeg, som det ses på ruteplanerne, 29,4 km - hvilket er okay godt klaret på 6 timer (jeg brugte en time plus det løse, på pauser, stener øjeblikke, undgåelse af traktorer og 'detours/afveje' mm.). Det skal dog siges at de sidste to timer var jeg ret mentalt fraværende mens jeg gik. Med undtagelse af en bjørneklo der stod og var flabet (Jeg turde ikke røre den, og det vidste den - djævelsk plante!)
Uanset hvad, så er jeg helt smadret nu, og kan VARMT ANBEFALE DIG at gøre det samme, altså at gå en overdrevent lang tur - det er virkelig en hjernelufter. Og hvis du alligevel er i nærheden, så kan jeg endnu mere brandvarmt anbefale at gå forbi Tarup-Davinde, det er flot, spændende og man kan vidst fiske hvis man er til den slags...
Jeg ville ikke have noget imod at gøre det igen (nok ikke lige de næste par dage), men så skulle det helt sikkert være med andre end mig selv - SELVOM den første tur man tager, bør gøres alene, ihvertfald hvis man har samme formål som jeg, altså at live op, komme ud af hverdags skallen, slippe for rastløshed og lufte hjernen og tankerne...
Og evt. kan man altid udvide turen med telt og flere måltider, osv.
Over and out! Håber du synes indlægget var tiden værdig, og hvis ikke, så er det synd for dig :D haha, ej...
EDIT:
Da jeg gik, havde jeg INGEN ANELSE om hvor jeg ville ende - derfor er ruteplanen også lavet bagefter ;)
BONUS:
Der er ikke nogen bonus idag! Kom igen imorgen... Høhø.
Den nye skræk!!
Først var der DRÆBERSNEGLEN, så kom ELMESYGEN, derefter blev vi angrebet af FUGLE INFLUENZAEN, og lige før det blev vi invaderet af KÆMPE KRABBER og PSYCHO MINK (ok ok, måske lidt overdrevet)...
...men vi har intet set endnu, for nu er den her, den splinter fanta-farlige morderiske dødsensfarlige
KATASTROFE BJØRNEKLO !!! D:
Hvad jeg prøver at sige er, at når der er agurketid i TV, så er det skræmmende hvad journalister graver op af rædselskabinettet - stakkels os intetanende danskere!
...men vi har intet set endnu, for nu er den her, den splinter fanta-farlige morderiske dødsensfarlige
KATASTROFE BJØRNEKLO !!! D:
Hvad jeg prøver at sige er, at når der er agurketid i TV, så er det skræmmende hvad journalister graver op af rædselskabinettet - stakkels os intetanende danskere!
torsdag den 14. juni 2012
Stumbleupon, can i ever thank you enough?
Her er noget jeg stumblede over for nylig:
''Ten Rules for Being Human
''Ten Rules for Being Human
| 1. | You will receive a body. You may like it or hate it, but it's yours to keep for the entire period. |
| 2. | You will learn lessons. You are enrolled in a full-time informal school called, "life." |
| 3. | There are no mistakes, only lessons. Growth is a process of trial, error, and experimentation. The "failed" experiments are as much a part of the process as the experiments that ultimately "work." |
| 4. | Lessons are repeated until they are learned. A lesson will be presented to you in various forms until you have learned it. When you have learned it, you can go on to the next lesson. |
| 5. | Learning lessons does not end. There's no part of life that doesn't contain its lessons. If you're alive, that means there are still lessons to be learned. |
| 6. | "There" is no better a place than "here." When your "there" has become a "here", you will simply obtain another "there" that will again look better than "here." |
| 7. | Other people are merely mirrors of you. You cannot love or hate something about another person unless it reflects to you something you love or hate about yourself. |
| 8. | What you make of your life is up to you. You have all the tools and resources you need. What you do with them is up to you. The choice is yours. |
| 9. | Your answers lie within you. The answers to life's questions lie within you. All you need to do is look, listen, and trust. |
| 10. | You will forget all this.'' |
onsdag den 13. juni 2012
Den værste smerte er den man ikke kan se...
Seriøst, det er det! Der findes ikke noget værre end tandpine (eller i mit tilfælde, visdoms-død-og-ødelæggelse-nonstop-inde-i-hovedet-borende-hamrende-smertende-tænder)... Jeg forstår godt folk der har tandlæge skræk. Det er nærmest en slags omvendt læge; du tager derover mens du har det godt, dine tænder gør ikke ondt, og din mund føles nogenlunde tålelig. Du ligger dig op på briksen, og så begynder den lange nedtur. Du får at vide at dine tænder er fine (YES!) men at du har lille hul (lol, det skal ikke misforstås...), og således stikker den grumme Dr. Tandlæge sine grabber ned og spiller lynskak med dine kalkbaserede tyggeelementer (Uh, det var en lækker sætning).
Når man går derfra, føles det som om man har haft besøg af 16 gorillaer på blåbær jagt (det er ret heftigt), i ens mund... Kinden er hævet til fem dobbelt størrelse, så quassimodo ser normal ud sammenlignet med dig og endelig (hvis du har været så heldig at HAVE HAFT tandsten) så er mellemrummet mellem dine tænder ligeså bredt, som en fynbus er lang (altså mere end fem meter)... Alt i alt så er din mund blevet godt og grundigt fucked op (ikke på den måde, din perverse dyr!) og det gør jo ikke sagen bedre at du ikke kan ''frastøde'' eller ''isolere'' smerten, den er så tæt på dit hoved som den nærmest kan komme... Lige netop derfor føles tænder også mere 'nærliggende' og 'fyldige'... Hvis du forstår.
Og for ligesom at hælde salt i såret, så skal man ovenikøbet betale for det... BETALE?! Det svarer jo til at man... ehm... ja, noget med at betale for noget, og... noget... find selv på et eksempel! :D
(overdrivelse fremmer forståelsen...)
Selvfølgelig er det alt sammen for ens eget bedste og så videre - men alligevel, jeg overvejer at bede om lattergas næste gang (det kunne faktisk være ret spændende at prøve).
Tihi.
Når man går derfra, føles det som om man har haft besøg af 16 gorillaer på blåbær jagt (det er ret heftigt), i ens mund... Kinden er hævet til fem dobbelt størrelse, så quassimodo ser normal ud sammenlignet med dig og endelig (hvis du har været så heldig at HAVE HAFT tandsten) så er mellemrummet mellem dine tænder ligeså bredt, som en fynbus er lang (altså mere end fem meter)... Alt i alt så er din mund blevet godt og grundigt fucked op (ikke på den måde, din perverse dyr!) og det gør jo ikke sagen bedre at du ikke kan ''frastøde'' eller ''isolere'' smerten, den er så tæt på dit hoved som den nærmest kan komme... Lige netop derfor føles tænder også mere 'nærliggende' og 'fyldige'... Hvis du forstår.
Og for ligesom at hælde salt i såret, så skal man ovenikøbet betale for det... BETALE?! Det svarer jo til at man... ehm... ja, noget med at betale for noget, og... noget... find selv på et eksempel! :D
(overdrivelse fremmer forståelsen...)
Selvfølgelig er det alt sammen for ens eget bedste og så videre - men alligevel, jeg overvejer at bede om lattergas næste gang (det kunne faktisk være ret spændende at prøve).
Tihi.
tirsdag den 12. juni 2012
Hør hov! Hvem er jeg egentlig?
Det slog mig lige, at du som læser, hvis du ikke kender mig personligt, ikke har nogen som helst ide om hvem jeg er - så derfor vil jeg her komme med en kort præsentation! :D
Mit navn er Ibrahim, er 17 år gammel og enebarn. Jeg har boet i Danmark hele mit liv. Mine forældre kommer oprindeligt fra Libanon, hvor meget af min familie stadig bor. De, altså mine forældre, arbejder begge som tandlæger :) Til hverdag går jeg i 1.g på Tornbjerg gymnasium (jeg gik på Rosengårdskolen før gymnasiet), og kommer fra Holluf Pile. Jeg bruger rigtig meget tid, som du nok kan se, på at skrive på min blog og generelt bare læse en masse. Særligt er jeg interesseret i udenlandspolitik, og bare verden i helhed - den er intet mindre en fascinerende. Udover dette, så går jeg ind for legalisering af hash og et mere anarkistisk styret samfund :b
Hmm... Ellers er jeg som de fleste andre på min alder, slapper af med venner, fester osv. :D heh...
Nårh jo, jeg har haft en storebror da jeg var meget lille, men han fik meningitis og endte med at dø af det - jeg kan ikke huske ham, så reelt tænker jeg ikke så meget over det ;)
Hehe.
LOL.
HAHAHAHAHAHAH! Ikk en skid :D
Jeg er fuld af lort! :D
Det er det bedste ved mennesker man ikke kender, man kan bilde dem alt muligt åndssvagt ind...
Ej :( det må du undskylde... nu mister jeg jo totalt troværdigheden... lad mig fortælle dig sandheden om hvem jeg rent faktisk er, og hvad jeg laver:
Jeg er faktisk 22, går på højskole i Silkeborg og spiller skuespil på fuldtid - hvilket jeg elsker! :D Mit navn er Thomas og jeg har været værnepligtig i Skive... eller var det i Jegerstadigfuldaflortistan? :D hahaha, eller hedder jeg Bitten og er en abekat? eller er jeg en 12 årig pige der lever af cheeseburgere og engletårer?...
Uanset hvad, så ved du stadig ikke hvem jeg er :) Men du virker okay alligevel, og jeg håber du kan li min blog :D
BONUS:
Det her... det er så sandt, og så trist på samme tid:
http://9gag.com/gag/4460311
Mit navn er Ibrahim, er 17 år gammel og enebarn. Jeg har boet i Danmark hele mit liv. Mine forældre kommer oprindeligt fra Libanon, hvor meget af min familie stadig bor. De, altså mine forældre, arbejder begge som tandlæger :) Til hverdag går jeg i 1.g på Tornbjerg gymnasium (jeg gik på Rosengårdskolen før gymnasiet), og kommer fra Holluf Pile. Jeg bruger rigtig meget tid, som du nok kan se, på at skrive på min blog og generelt bare læse en masse. Særligt er jeg interesseret i udenlandspolitik, og bare verden i helhed - den er intet mindre en fascinerende. Udover dette, så går jeg ind for legalisering af hash og et mere anarkistisk styret samfund :b
Hmm... Ellers er jeg som de fleste andre på min alder, slapper af med venner, fester osv. :D heh...
Nårh jo, jeg har haft en storebror da jeg var meget lille, men han fik meningitis og endte med at dø af det - jeg kan ikke huske ham, så reelt tænker jeg ikke så meget over det ;)
Hehe.
LOL.
HAHAHAHAHAHAH! Ikk en skid :D
Jeg er fuld af lort! :D
Det er det bedste ved mennesker man ikke kender, man kan bilde dem alt muligt åndssvagt ind...
Ej :( det må du undskylde... nu mister jeg jo totalt troværdigheden... lad mig fortælle dig sandheden om hvem jeg rent faktisk er, og hvad jeg laver:
Jeg er faktisk 22, går på højskole i Silkeborg og spiller skuespil på fuldtid - hvilket jeg elsker! :D Mit navn er Thomas og jeg har været værnepligtig i Skive... eller var det i Jegerstadigfuldaflortistan? :D hahaha, eller hedder jeg Bitten og er en abekat? eller er jeg en 12 årig pige der lever af cheeseburgere og engletårer?...
Uanset hvad, så ved du stadig ikke hvem jeg er :) Men du virker okay alligevel, og jeg håber du kan li min blog :D
BONUS:
Det her... det er så sandt, og så trist på samme tid:
http://9gag.com/gag/4460311
Narczissizmen og Hidolf Atler
*ADVARSEL! STÆRKT DEPRIMERENDE OG TABU SUBJEKTIVISK MATERIALE*
...en semi-narcissistisk fortælling.
Hvad jeg nu fortæller dig er ikke rart. Du vil ikke kunne lide tanken, og er du ikke interesseret i ultra-subjektive meninger eller er i humør til undertrykkelse, lad derfor være med at læse videre.
Haha, som om du ikke læste videre alligevel! Når folk skriver sådan noget, så er det jo lige netop at man er ekstra opmærksom - lidt ligesom hvis man fx siger 'du må ikke kigge' så er det da intet mindre end voldsomt fristende at kigge!
Tilbage til hvad jeg vil sige;
Du eksisterer ikke. Du er ikke et menneske. Du er en del af min verden, den verden der snurrer om mig, med mig i centrum. Du eksisterer kun som et resultat af min vilje. Du er ligegyldig uden mig - for jeg er dit livs-grundlag.
Jeg ejer dig. Jeg kan gøre med dig hvad jeg vil. Jeg kan gemme dig i en sort kælder i flere år. Jeg kan købe 10 kg chokolade og sende det til dig med posten. Jeg kan forfølge dig, stikke dig i armen med en gaffel og kalde dig en idiot. Jeg har alle muligheder for at slå dig ihjel. Jeg kan gøre hvad som helst, og du kan ikke forhindre mig i at gøre det. Jeg manipulerer med dig, hver gang du tænker på mig, hvergang du ser mig, snakker med mig, så piller jeg ved dit sind, og tager en smule af den frie falske vilje du har.
Denne verden er ikke uden konsekvenser. Denne verden er så realistisk, at min liv afhænger af det. Ja faktisk, så kan jeg risikere at blive slået ihjel. Hvis jeg stikker for dybt, råber for højt eller overskrider grænsen, så vil grænsen kvæle mig til bitter musik. Udslette mit jeg, som en elastik der bliver strukket for meget eller en fragil plante der klemmes for hårdt. Som en mand, der bærer verden på ryggen, og knoglerne splintres og skyder ud af hans hud.
Du er værdiløs uden mig. Du eksisterer ikke uden mig, du er tomhed og ingenting uden mig. Hvis jeg dør, så efterlader jeg mig en krop og en sjæl, men du forsvinder for altid. Jeg betyder ligeså meget for dig, som du betyder for mig. Jeg er verdens vigtigste person. Uden mig vil alting falde sammen, og alle forguder mig, fordi jeg er en gud. Jeg har mødt mennesker, jeg fortalte at jeg følte mig speciel, anderledes, som om jeg forstod ting på et højere niveau - de blev straks sure og sagde jeg ikke skulle tro jeg var bedre end andre... men de blev kun sure fordi de vidste at jeg havde ret, fordi jeg var fantastisk og de ikke var det. Selv du ved det, selv du ved, at jeg er bedre end dig - at uanset hvad, så vil du aldrig være ligeså fantastisk som mig. Er du vred nu? Jeg bebrejder dig ikke, men du var advaret. Det værste er, at selvom du ikke bryder dig om det jeg skriver, så læser du alligevel videre. Jeg er ikke ond, jeg ved bare jeg kender den større sammenhæng, og ingen skal fortælle mig noget jeg ikke har lyst til at høre, især når jeg ved at vedkommende ikke har ret.
Når jeg dør, så dør du. Ihvertfald fra min synsvinkel. Og det er det, det hele handler om - det eneste der eksisterer, er hvad du kan se, smage, høre, føle, lugte og tænke. Når dit liv slutter, så er der intet tilbage bagefter. Altså, eksisterer du kun som følge af min levedygtighed. Må jeg have et godt liv.
BONUS:
'Hvor er Hitler?' spørger du
'Hvorfor?' svarer jeg
'Fordi der står noget med ham i overskriften...' spørger du
'Nej. Han er død. Ligesom dig.' svarer jeg
'Jeg er da ikke død' siger du
'Det er sort. Det er meget sort.' svarer jeg
Du siger ikke noget, for du ved jeg har ret.
'Gå din vej. Du kan ikke gå på andres.' siger jeg og peger i retning af vejen.
Jeg peger på dig.
Afsluttende kommentar:
Jeg tror måske bare jeg er i virkelig dårligt humør... Det hjælper nok ikke at jeg hører VETO samtidig med at jeg er træt... Træt fordi jeg blev vækket kl. halv syv her til morgen, af et par venner og min ekskæreste. De var temmelig fulde og fucking irriterende, generelt er jeg bare voldsomt træt af at 'Peter' (tro mig, min blog har aldrig skulle hænge nogen ud) kommer rendende hele tiden og stjæler min tid fordi han ikke har noget fucking liv og ikke kan finde ud af at tage sig sammen og lave noget konstruktivt. Jeg er nok mest irriteret over at jeg ikke har set min ekskæreste i lang tid, og det irriterede mig, fordi jeg blev lysvågen og det resulterede i at jeg kom til at tænke på hvor meget tid jeg spildte... Forstå mig ret, hun var rigtig sød og fantastisk på mange punkter, men nogle gange kunne hun gå amok over at jeg, i følge hende, var arrogant og bedrevidende og troede jeg var hævet over andre... Idag ved jeg, at hun bare var bitter over at jeg faktisk var bedre end hende på nogle punkter. Og af en eller anden grund, så gør det mig bare voldsomt sur. Sådan rigtigt rasende, sådan ''fuck dig! her kommer jeg og vil dele mine fortvivlede tanker, og så sviner du mig bare til''.
Jeg ved det ikke. Jeg er nok bare uheldig på nogle punkter.
Eller faktisk, så har jeg det fantastisk. Hele mit liv er herligt, skønt og rart, med undtagelse af to ting, at jeg har denne her uro, som plager mig, denne manglende mening... Løsningen på uroen, er lige præcis den anden ting, altså at jeg mangler
Overskriften er en blanding mellem nazisme og narcissisme btw.
...en semi-narcissistisk fortælling.
Hvad jeg nu fortæller dig er ikke rart. Du vil ikke kunne lide tanken, og er du ikke interesseret i ultra-subjektive meninger eller er i humør til undertrykkelse, lad derfor være med at læse videre.
Haha, som om du ikke læste videre alligevel! Når folk skriver sådan noget, så er det jo lige netop at man er ekstra opmærksom - lidt ligesom hvis man fx siger 'du må ikke kigge' så er det da intet mindre end voldsomt fristende at kigge!
Tilbage til hvad jeg vil sige;
Du eksisterer ikke. Du er ikke et menneske. Du er en del af min verden, den verden der snurrer om mig, med mig i centrum. Du eksisterer kun som et resultat af min vilje. Du er ligegyldig uden mig - for jeg er dit livs-grundlag.
Jeg ejer dig. Jeg kan gøre med dig hvad jeg vil. Jeg kan gemme dig i en sort kælder i flere år. Jeg kan købe 10 kg chokolade og sende det til dig med posten. Jeg kan forfølge dig, stikke dig i armen med en gaffel og kalde dig en idiot. Jeg har alle muligheder for at slå dig ihjel. Jeg kan gøre hvad som helst, og du kan ikke forhindre mig i at gøre det. Jeg manipulerer med dig, hver gang du tænker på mig, hvergang du ser mig, snakker med mig, så piller jeg ved dit sind, og tager en smule af den frie falske vilje du har.
Denne verden er ikke uden konsekvenser. Denne verden er så realistisk, at min liv afhænger af det. Ja faktisk, så kan jeg risikere at blive slået ihjel. Hvis jeg stikker for dybt, råber for højt eller overskrider grænsen, så vil grænsen kvæle mig til bitter musik. Udslette mit jeg, som en elastik der bliver strukket for meget eller en fragil plante der klemmes for hårdt. Som en mand, der bærer verden på ryggen, og knoglerne splintres og skyder ud af hans hud.
Du er værdiløs uden mig. Du eksisterer ikke uden mig, du er tomhed og ingenting uden mig. Hvis jeg dør, så efterlader jeg mig en krop og en sjæl, men du forsvinder for altid. Jeg betyder ligeså meget for dig, som du betyder for mig. Jeg er verdens vigtigste person. Uden mig vil alting falde sammen, og alle forguder mig, fordi jeg er en gud. Jeg har mødt mennesker, jeg fortalte at jeg følte mig speciel, anderledes, som om jeg forstod ting på et højere niveau - de blev straks sure og sagde jeg ikke skulle tro jeg var bedre end andre... men de blev kun sure fordi de vidste at jeg havde ret, fordi jeg var fantastisk og de ikke var det. Selv du ved det, selv du ved, at jeg er bedre end dig - at uanset hvad, så vil du aldrig være ligeså fantastisk som mig. Er du vred nu? Jeg bebrejder dig ikke, men du var advaret. Det værste er, at selvom du ikke bryder dig om det jeg skriver, så læser du alligevel videre. Jeg er ikke ond, jeg ved bare jeg kender den større sammenhæng, og ingen skal fortælle mig noget jeg ikke har lyst til at høre, især når jeg ved at vedkommende ikke har ret.
Når jeg dør, så dør du. Ihvertfald fra min synsvinkel. Og det er det, det hele handler om - det eneste der eksisterer, er hvad du kan se, smage, høre, føle, lugte og tænke. Når dit liv slutter, så er der intet tilbage bagefter. Altså, eksisterer du kun som følge af min levedygtighed. Må jeg have et godt liv.
BONUS:
'Hvor er Hitler?' spørger du
'Hvorfor?' svarer jeg
'Fordi der står noget med ham i overskriften...' spørger du
'Nej. Han er død. Ligesom dig.' svarer jeg
'Jeg er da ikke død' siger du
'Det er sort. Det er meget sort.' svarer jeg
Du siger ikke noget, for du ved jeg har ret.
'Gå din vej. Du kan ikke gå på andres.' siger jeg og peger i retning af vejen.
Jeg peger på dig.
Afsluttende kommentar:
Jeg tror måske bare jeg er i virkelig dårligt humør... Det hjælper nok ikke at jeg hører VETO samtidig med at jeg er træt... Træt fordi jeg blev vækket kl. halv syv her til morgen, af et par venner og min ekskæreste. De var temmelig fulde og fucking irriterende, generelt er jeg bare voldsomt træt af at 'Peter' (tro mig, min blog har aldrig skulle hænge nogen ud) kommer rendende hele tiden og stjæler min tid fordi han ikke har noget fucking liv og ikke kan finde ud af at tage sig sammen og lave noget konstruktivt. Jeg er nok mest irriteret over at jeg ikke har set min ekskæreste i lang tid, og det irriterede mig, fordi jeg blev lysvågen og det resulterede i at jeg kom til at tænke på hvor meget tid jeg spildte... Forstå mig ret, hun var rigtig sød og fantastisk på mange punkter, men nogle gange kunne hun gå amok over at jeg, i følge hende, var arrogant og bedrevidende og troede jeg var hævet over andre... Idag ved jeg, at hun bare var bitter over at jeg faktisk var bedre end hende på nogle punkter. Og af en eller anden grund, så gør det mig bare voldsomt sur. Sådan rigtigt rasende, sådan ''fuck dig! her kommer jeg og vil dele mine fortvivlede tanker, og så sviner du mig bare til''.
Jeg ved det ikke. Jeg er nok bare uheldig på nogle punkter.
Eller faktisk, så har jeg det fantastisk. Hele mit liv er herligt, skønt og rart, med undtagelse af to ting, at jeg har denne her uro, som plager mig, denne manglende mening... Løsningen på uroen, er lige præcis den anden ting, altså at jeg mangler
Overskriften er en blanding mellem nazisme og narcissisme btw.
mandag den 11. juni 2012
Frank Jæger: Være-digtet
O at være en Høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en Have,
pikke et rødhudet Bær.
O at være en Tøjhund,
kysse en blankøjet Dreng,
bo i hans venlige Arme,
sove sig mæt i hans Seng.
O at være et æble,
svulme i rigdom og Mag.
Suge begærligt i Stilken,
slippe en Sensommerdag.
O at være en Stodder
stedt paa den regnvaade Vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Saadan en Stodder er jeg.
søndag den 10. juni 2012
Helt almindeligt nede på jorden.
Mange af mine indlæg har været flyvske. De har været vævende mellem pessimistiske eller optimistiske meninger og holdninger, og de har været dybdeborende i formålet med alt ting, ligegyldigheden af ingenting og set med et smalt perspektiv på verden. Det har været eftertænksomt, tankefabrikerende og mest af alt, en subjektiv monolog - en venden vrangen ud mod dig... Derfor vil jeg med disse ord, skrive noget helt almindeligt nede på jorden.
Havet er salt. Hundrede mennesker døde i Syrien idag. Jeg har lige spist kage. Danmark vandt over Holland. Mit værelse er indelukket. Hvad sker der når jeg dør? jeg finder det interessant at finde ud af. Mine planter vokser i min vindueskarm. En radiator kan blive varm. Vand bliver en mangelvare. Børn er jordens fremtid. Øl indeholder alkohol. Skyer er farveløse. Madras er en by i Indien. Blod er rødt pga. jern. Bøger er symboler på papir. Og ærlig talt, så ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Tiden går, og verden fortsætter... måske burde jeg lade være med at tænke over alt ting, lade være med at røre rundt i den der suppe med smag af tanker, og et strejf af følelser, kogt på livets blus og serveret i en skål af tid...
Jeg hopper ned i floden, jeg svømmer med strømmen, floden vi kalder eksistensen, og så ser jeg en film... Imorgen, så vågner jeg og det værste der kan ske, er at jeg dør.
Havet er salt. Hundrede mennesker døde i Syrien idag. Jeg har lige spist kage. Danmark vandt over Holland. Mit værelse er indelukket. Hvad sker der når jeg dør? jeg finder det interessant at finde ud af. Mine planter vokser i min vindueskarm. En radiator kan blive varm. Vand bliver en mangelvare. Børn er jordens fremtid. Øl indeholder alkohol. Skyer er farveløse. Madras er en by i Indien. Blod er rødt pga. jern. Bøger er symboler på papir. Og ærlig talt, så ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Tiden går, og verden fortsætter... måske burde jeg lade være med at tænke over alt ting, lade være med at røre rundt i den der suppe med smag af tanker, og et strejf af følelser, kogt på livets blus og serveret i en skål af tid...
Jeg hopper ned i floden, jeg svømmer med strømmen, floden vi kalder eksistensen, og så ser jeg en film... Imorgen, så vågner jeg og det værste der kan ske, er at jeg dør.
lørdag den 9. juni 2012
Slæbehjerne, klæbehjerne, flæbehjerne...
Så...
Du vil gerne vide hvor stort universet er?
Du vil gerne vide hvad der er på den anden side?
Du vil gerne vide hvor hele eksistensen foregår?
Jeg skal give dig svaret med det her billede:
Du vil gerne vide hvor stort universet er?
Du vil gerne vide hvad der er på den anden side?
Du vil gerne vide hvor hele eksistensen foregår?
Jeg skal give dig svaret med det her billede:
Personligt udformet i blåler af undertegnede.
(blå ler er ikke blåt, ligesom at rødler ikke er rødt, de er næmere grå og brune - men dette billede er så også blevet voldtaget i picasa... fordi jeg kunne)
fredag den 8. juni 2012
Challenge accepted?
Jeg føler mig delvist tryllebundet - delvist udfordret... Troede ellers jeg var okay god til det der robo dance :O
SE DEN!:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=KvZix38meQs
Og ellers, så tjek den her kanal ud ;) - tilhører.... MIG! :D
http://www.youtube.com/user/nyqqi/videos
SE DEN!:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=KvZix38meQs
Og ellers, så tjek den her kanal ud ;) - tilhører.... MIG! :D
http://www.youtube.com/user/nyqqi/videos
tirsdag den 5. juni 2012
En tilbagevendende monolog/some heavy shit...
Prøv at tænk
Hvis alle kendte mennesker
Der døde, og begik selvmord
Ikke var tossede og begik selvmord
Men begik selvmord, fordi de var tossede
Begik selvmord, fordi de kendte sandheden
Selvmord, fordi sandheden var for meget at bære
Fordi sandheden enten ingen mening gav, eller var for overvældende at forstå
Sandheden, der kun kunne forklares ved selvmord
Der kun kunne sætte en stopper for denne overvældenhed
Kun kunne kvæles, ved mord på eget sind, ved mord på eget selv
Kunne føles hvert øjeblik de var vågne, eller i deres drømme
Føles, som en uendelig skrigen, en mand der banker på skallens inderside
Som katten der kradser på døren
Katten i sækken, der bliver lukket ud, ved en tilsyneladende uskyldig åbenbaring
I sækken, i maven, der starter galskaben
I maven vokser uhyret, og kravler op ad ribbene, som en stige, en stige der stiger til hovedet
Vokser og vokser, som bitter syre efter et fedtet måltid
Og vokser, stiger snart op til munden, oversvømmer de hvide bebyggelser
Vokser, trykket vokser, den sammensnerpede muskel, brækkes åben
Trykket blæses ud, en enorm kraft udløses og der falder ro på omgivelserne
Det er sandheden der kravler ud af kroppen - og enten er den uforståelig, overvældende eller simpel.
De mænd, forstod, måske at der slet ingen sandhed var, at sandheden ikke eksisterede
Mænd, der gik fortabt i tanker
Der ikke kunne kapere, at Nietzche havde ret, at gud var død, og meningen med livet
Ikke var, at der var åbenbaringer tilstede - åbenbaringer der ville forklare
Meningen med livet er, at der ingen mening er.
Meningen med livet er, et spørgsmål, som mennesket endnu ikke forstår at svare
Meningen med livet er, et spørgsmål der er opstået, fordi mennesket er klogt nok til at stille spørgsmålet - men ikke klogt nok til at svare på det. Og det var det der drev dem til døde.
Tror jeg.
dedikeret til dig
EDIT:
Nogle gange, så gør jeg mig ikke helt klar over hvad jeg mener, så for delvist at forklare mig selv hvad jeg mener, kommer her en forklaring:
Mange (forholdvis) kendte historiske personer, som fx Kurt Cobain, Ernest Hemingway, Michael Strunge (og andre : http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_suicides)
begik selvmord.
Selvfølgelig var nogle så fucked up på stoffer og des lige, at det nok var det der forårsagede deres tidlige død, mens der er en del, der mente at de havde fundet løsningen eller svaret på noget stort og åbenbarende. De var gale eller geniale.
Spørgsmålet er, om de var født 'normale' og herefter havde 'opdaget' noget stort, hvor de ikke kunne fatte, forstå eller kapere denne opdagelse (fordi den enten var voldsomt simpel, voldsomt kompliceret, voldsomt ikke-eksisterende eller voldsomt uforklarlig - både overfor verden og for en selv...), at de var blevet sindsyge, tossede og herefter slog sig ihjel. De var så geniale at de blev gale af det.
Man kan sammenligne det lidt med at opdage hvad der er for enden af universet, og slet ikke kunne forstå hvor skønt eller grusomt det er... - måske, så er døden det endelige svar, eller også, så er døden måden at få svaret til at ophøre med at plage en.
Eller, ''når du stirrer ned i afgrunden - så stirrer den tilbage på dig'' - og den stirrer så hårdt at du går i stykker af det...
Damn, det her er hjernesmeltende. Og så lige på min fødselsdag. Tør slet ikke tænke på hvad jeg kunne ha skrevet hvis jeg havde været påvirket af euforiserende rusmidler.
BONUS:
I min research (lol, som om jeg researcher alt hvad jeg skriver) fald jeg over denne temmelig spændende side:
http://www.metanoia.org/suicide/
Læs den hvis du lyster :)
Hvis alle kendte mennesker
Der døde, og begik selvmord
Ikke var tossede og begik selvmord
Men begik selvmord, fordi de var tossede
Begik selvmord, fordi de kendte sandheden
Selvmord, fordi sandheden var for meget at bære
Fordi sandheden enten ingen mening gav, eller var for overvældende at forstå
Sandheden, der kun kunne forklares ved selvmord
Der kun kunne sætte en stopper for denne overvældenhed
Kun kunne kvæles, ved mord på eget sind, ved mord på eget selv
Kunne føles hvert øjeblik de var vågne, eller i deres drømme
Føles, som en uendelig skrigen, en mand der banker på skallens inderside
Som katten der kradser på døren
Katten i sækken, der bliver lukket ud, ved en tilsyneladende uskyldig åbenbaring
I sækken, i maven, der starter galskaben
I maven vokser uhyret, og kravler op ad ribbene, som en stige, en stige der stiger til hovedet
Vokser og vokser, som bitter syre efter et fedtet måltid
Og vokser, stiger snart op til munden, oversvømmer de hvide bebyggelser
Vokser, trykket vokser, den sammensnerpede muskel, brækkes åben
Trykket blæses ud, en enorm kraft udløses og der falder ro på omgivelserne
Det er sandheden der kravler ud af kroppen - og enten er den uforståelig, overvældende eller simpel.
De mænd, forstod, måske at der slet ingen sandhed var, at sandheden ikke eksisterede
Mænd, der gik fortabt i tanker
Der ikke kunne kapere, at Nietzche havde ret, at gud var død, og meningen med livet
Ikke var, at der var åbenbaringer tilstede - åbenbaringer der ville forklare
Meningen med livet er, at der ingen mening er.
Meningen med livet er, et spørgsmål, som mennesket endnu ikke forstår at svare
Meningen med livet er, et spørgsmål der er opstået, fordi mennesket er klogt nok til at stille spørgsmålet - men ikke klogt nok til at svare på det. Og det var det der drev dem til døde.
Tror jeg.
dedikeret til dig
EDIT:
Nogle gange, så gør jeg mig ikke helt klar over hvad jeg mener, så for delvist at forklare mig selv hvad jeg mener, kommer her en forklaring:
Mange (forholdvis) kendte historiske personer, som fx Kurt Cobain, Ernest Hemingway, Michael Strunge (og andre : http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_suicides)
begik selvmord.
Selvfølgelig var nogle så fucked up på stoffer og des lige, at det nok var det der forårsagede deres tidlige død, mens der er en del, der mente at de havde fundet løsningen eller svaret på noget stort og åbenbarende. De var gale eller geniale.
Spørgsmålet er, om de var født 'normale' og herefter havde 'opdaget' noget stort, hvor de ikke kunne fatte, forstå eller kapere denne opdagelse (fordi den enten var voldsomt simpel, voldsomt kompliceret, voldsomt ikke-eksisterende eller voldsomt uforklarlig - både overfor verden og for en selv...), at de var blevet sindsyge, tossede og herefter slog sig ihjel. De var så geniale at de blev gale af det.
Man kan sammenligne det lidt med at opdage hvad der er for enden af universet, og slet ikke kunne forstå hvor skønt eller grusomt det er... - måske, så er døden det endelige svar, eller også, så er døden måden at få svaret til at ophøre med at plage en.
Eller, ''når du stirrer ned i afgrunden - så stirrer den tilbage på dig'' - og den stirrer så hårdt at du går i stykker af det...
Damn, det her er hjernesmeltende. Og så lige på min fødselsdag. Tør slet ikke tænke på hvad jeg kunne ha skrevet hvis jeg havde været påvirket af euforiserende rusmidler.
BONUS:
I min research (lol, som om jeg researcher alt hvad jeg skriver) fald jeg over denne temmelig spændende side:
http://www.metanoia.org/suicide/
Læs den hvis du lyster :)
søndag den 3. juni 2012
En guide til film
En af mine store passioner er at se film. Ganske enkelt. Jeg har en ven der aldrig ser film, fordi han ganske enkelt bare SER dem. Og der er en forskel - der er rigtig stor forskel på om man bare SER film, eller OPLEVER film. Idag er film efterhånden så virkelighedstro,at det er svært at se forskel. Jo, selvfølgelig er alt ikke lige så 'realistisk' i film, både grafisk og handlingsmæssigt - men det er virkelighedstro NOK til at vi involverer os i dem, at vi lader vores følelser få frit løb når vi ser filmene...
Dette er bl.a. grunden til at vi bliver bange for gyserfilm (de fleste af os gør ihvertfald), bliver triste når nogle dør på en trist eller uretfærdig måde, eller bliver glade når hovedpersonen endelig når sit mål.
I film industrien bruger man jo også tricks (trist musik, slowmotion, close-ups osv. osv...) for at fremprovokere følelser hos vedkommende der ser den - jeg vil nu ikke komme længere ind på det, da jeg ellers ville kunne plapre i flere timer :D
For at vende tilbage, så skal det dog siges, at man ikke kan involvere sig i alle film, dette gælder bl.a. komedier - hvor, selvom folk dør, så gør de det måske på en sjov måde, og derfor SER de fleste mennesker bare komedier (dette inkluderer mig).
Min ven SER kun film, og derfor er det da klart han keder sig - hallo, hvem ville ikke gøre det? Film bliver jo lige netop spændende når man kan relatere til dem, når man kan glemme tid og sted og LEVE i filmen, så OPLEVER man den, og så er det langt mere interessant. Et eksempel kunne være at man føler sig mobbet eller undertrykt i hverdagen, og man så ser en film hvor en dreng uden magt, får hævn over sine undertrykkere. Eller man har hjertesorger, og kan relatere til når hovedpersonen får sin udkårne - eller at den udkårne dør... Andre gange er en film bare en oplevelse, når 'karma balancen' bliver skæv, og derefter rettet op på igen - eller at et plot er så afsindigt gennemtænkt at man sidder og gisper efter vejret når den er færdig, og ligefrem er nødt til at undersøge den bagefter for at kapere hvad man lige så...
For at opsummere;
Når man SER film, så kigger man på filmen, ser billederne, og føler ingen spænding/engagement i kroppen...
I modsætning til, når man OPLEVER film, så fortaber man sig i verden, lever i den, og føler hvad skuespillerne føler, eller lader sig opsluge. Hvis man vil opleve en film, så kan man heller ikke bare sidde og snakke imens, eller afbryde den på alle mulige måder - medmindre man er sikker på det forstærker effekten. En film er altså en OPLEVELSE hvis du føler at piller ved dit sind, prikker til dit indre.
Uanset hvad, så skal alle film jo også have en vis standard før de er noget værd...
BONUS:
Det var egentlig meningen at dette indlæg skulle være forslag til film, men dem må du få en anden gang...
Og dog, her er nogle af mine favorit OPLEVELSES film;
Inception - det vildeste plot du nogensinde vil se (du må ikke blinke, ellers misser du handlingen) en oplevelse i den grad.
2.37 - uden at sige for meget, den går lige i hjertet... damn!
Smukke mennesker - hvis du synes Klovn er pinlig, så har du ikke set denne film. Det er mennesket når det er værst/bedst/mest fascinerende.
Shutter Island - en rigtig gispe film... i won't say any more!
Nausicaa in the vally of the wind - et Hayao Miyazaki mesterværk uden lige, langt mere fantastisk end de fleste 200 millioner hollywood film idag...
Drive - en amerikansk film, med amerikanske våben, amerikanske skuespillere OG et dansk manuskript, fabelagtig, men kun hvis man har set en del danske film... ;)
Limitless - som titlen antyder, hvis man OPLEVER denne film, så skal jeg ellers love for man føler sig levende...
Listen kunne fortsætte i det uendelige, men det her er alt for nu - og husk! film er en subjektiv oplevelse, så nyd dem som du bedst kan :)
Dette er bl.a. grunden til at vi bliver bange for gyserfilm (de fleste af os gør ihvertfald), bliver triste når nogle dør på en trist eller uretfærdig måde, eller bliver glade når hovedpersonen endelig når sit mål.
I film industrien bruger man jo også tricks (trist musik, slowmotion, close-ups osv. osv...) for at fremprovokere følelser hos vedkommende der ser den - jeg vil nu ikke komme længere ind på det, da jeg ellers ville kunne plapre i flere timer :D
For at vende tilbage, så skal det dog siges, at man ikke kan involvere sig i alle film, dette gælder bl.a. komedier - hvor, selvom folk dør, så gør de det måske på en sjov måde, og derfor SER de fleste mennesker bare komedier (dette inkluderer mig).
Min ven SER kun film, og derfor er det da klart han keder sig - hallo, hvem ville ikke gøre det? Film bliver jo lige netop spændende når man kan relatere til dem, når man kan glemme tid og sted og LEVE i filmen, så OPLEVER man den, og så er det langt mere interessant. Et eksempel kunne være at man føler sig mobbet eller undertrykt i hverdagen, og man så ser en film hvor en dreng uden magt, får hævn over sine undertrykkere. Eller man har hjertesorger, og kan relatere til når hovedpersonen får sin udkårne - eller at den udkårne dør... Andre gange er en film bare en oplevelse, når 'karma balancen' bliver skæv, og derefter rettet op på igen - eller at et plot er så afsindigt gennemtænkt at man sidder og gisper efter vejret når den er færdig, og ligefrem er nødt til at undersøge den bagefter for at kapere hvad man lige så...
For at opsummere;
Når man SER film, så kigger man på filmen, ser billederne, og føler ingen spænding/engagement i kroppen...
I modsætning til, når man OPLEVER film, så fortaber man sig i verden, lever i den, og føler hvad skuespillerne føler, eller lader sig opsluge. Hvis man vil opleve en film, så kan man heller ikke bare sidde og snakke imens, eller afbryde den på alle mulige måder - medmindre man er sikker på det forstærker effekten. En film er altså en OPLEVELSE hvis du føler at piller ved dit sind, prikker til dit indre.
Uanset hvad, så skal alle film jo også have en vis standard før de er noget værd...
BONUS:
Det var egentlig meningen at dette indlæg skulle være forslag til film, men dem må du få en anden gang...
Og dog, her er nogle af mine favorit OPLEVELSES film;
Inception - det vildeste plot du nogensinde vil se (du må ikke blinke, ellers misser du handlingen) en oplevelse i den grad.
2.37 - uden at sige for meget, den går lige i hjertet... damn!
Smukke mennesker - hvis du synes Klovn er pinlig, så har du ikke set denne film. Det er mennesket når det er værst/bedst/mest fascinerende.
Shutter Island - en rigtig gispe film... i won't say any more!
Nausicaa in the vally of the wind - et Hayao Miyazaki mesterværk uden lige, langt mere fantastisk end de fleste 200 millioner hollywood film idag...
Drive - en amerikansk film, med amerikanske våben, amerikanske skuespillere OG et dansk manuskript, fabelagtig, men kun hvis man har set en del danske film... ;)
Limitless - som titlen antyder, hvis man OPLEVER denne film, så skal jeg ellers love for man føler sig levende...
Listen kunne fortsætte i det uendelige, men det her er alt for nu - og husk! film er en subjektiv oplevelse, så nyd dem som du bedst kan :)
lørdag den 2. juni 2012
Before breakfast...
''Are you hungry?
Are you sick?
Are you begging for a break?
Are you sweet?
Are you fresh?
Are you strung up by the wrists?
We want the young blood
Are you fracturing?
Are you torn at the seams?
Would you do anything?
Fleabitten motheaten?
We suck young blood
We suck young blood
Woah woah
Won't let the creeping ivy
Won't let the nervous bury me
Our veins are thin
Our rivers poisoned
We want the sweet meat
We want the young blood''
Are you sick?
Are you begging for a break?
Are you sweet?
Are you fresh?
Are you strung up by the wrists?
We want the young blood
Are you fracturing?
Are you torn at the seams?
Would you do anything?
Fleabitten motheaten?
We suck young blood
We suck young blood
Woah woah
Won't let the creeping ivy
Won't let the nervous bury me
Our veins are thin
Our rivers poisoned
We want the sweet meat
We want the young blood''
Abonner på:
Opslag (Atom)