mandag den 27. august 2012

Glem ej!

...at den gængse opfattelse blandt danskerne, sjældent fører til voldeligt perverterede sanktioner mod den almene selvbeherskelse!

Word of the day:

''Livsnektar''

søndag den 26. august 2012

Natmad

Vader i mørke, hals i tørke
Åbner op sit frodige gab, dunsten af mit køleskab
Træder på en karret klud, lyset gir mig gullig hud
Famler efter føde, skubber til en fløde

...fortsættes.


Et par ord fra forfatteren

Haha, den overskrift lyder altså ret fimcy (fimset + fancy)... :D anyways, jeg ville bare komme med en bemærkning om, at - som den trofaste læser måske har opdaget (hvis du ikke er trofast, så læser du nok dette som det første indlæg i lang tid, og dermed har resten af det jeg nu skal skrive ikke særlig meget relevans... (men du skal være velkommen til at læse det alligevel - det er vel derfor du er her, altså på min blog, ikke på Jorden (det der med Jorden er en anden disskussion vi kan tage en anden dag - men kort sagt så er det ingen mening og masser mening med at du er på jorden.. noget.. tilbage til 'the topic'))) - jeg her på det sidste har lavet mange kunstneriske indlæg, hvilket primært skyldes at jeg er ved at transformere ind til en tohovedet drommedar med en meget lang sort tissemand, moustache og den der hat fra 70'erne... Eller ikke. I virkeligheden er jeg nok bare mere i kunstnerisk humør. Tak fordi du tog dig tid til at læse dette pladder, som belønning får du denne her:

BONUS:

.
.
.
.
.
.

(jep, der er ikke noget link - belønningen ligger i den følelsesmæssige forventning om at få et link. Selvtak, og nyd den)

...til alle jer der nu sidder og græder nu:
http://lmgtfy.com/?q=how+to+stop+crying

Sur le vegetablé Cock

''Se her. Se min artiscock.
Åh jeg er så glad for min artiskok.
Jeg må vise den til hele verden.
Ingen må gå glip af min lille kokkedreng.
Det er den allerlækreste cok i verden.
Den er en rigtig artist kok. En vaskægte artig plante.
Jeg ligger dig på facecook gør jeg!
Så kan alle se mine artiskokistiske fabelagtigheder!
Hmm, ja, artiskokisme er i sandhed en kokket artis.
Og således vil jeg cocke ud, og slutte min fortælling.
Iskok, er den art der trives bedst, og det gør den godt.
Du er det eneste jeg ønsker og elsker, du er verdens centrum -
Du er min lille arti, min is, den herligste cock.
Farvel, artiskok.''

fredag den 24. august 2012

Sæbe og andre fødevarer/bøf og andre rengøringsmidler

Fængslet i småtid.
Sammenhæng går i smadder.
Åbner munden på vid.
En lind strøm af pladder.

Tanketomhed fra nær og fjern.
Du holder dig for øret.
Holdninger, en evig kværn.
Sindet bliver pløret.

Munden flytter sig i evig facon.
Skifter udseende og kulør.
Farve og jargon.
Griber os i sine klør.

Klemmer bumser af idioti.
Du ligger fladt på flisen.
Det er snart forbi.
Smager på en sær fnisen.

Alle de stupide.
Dem med vræletrang
Grufuldt de vil lide.
Kvast i min hjernetang.

At være et propert menneske.

Mennesker taler for meget, og tænker for lidt.

tirsdag den 21. august 2012

Tricks in real life!

Er du træt af at smide feta ud? Og er du ked af aldrig at have terninger nok? så kan du nu slå to fluer med et smæk!
Du tager fetaen, lader den stå et meget tørt sted i et par måneder og voilá så har du terninger!
Bliver du træt af terningerne, kan du spise dem som feta-bolsjer...
God fornøjelse!

Harme

Normalt er jeg meget anti-mainstream når det gælder nyheder og at kommentere det alle mulige steder... MEN jeg bliver bare bitter og sur når en flok fra Vollsmose vælger at skabe så meget ravage, og så på en skadestue? HVA FUCK ER MENINGEN? :O er der intet der er 'helligt' mere...? skal der absolut skides og slides mere på det danske samfund fra deres side?
Det er lige før man går hen og stemmer DF...
Men mest af alt, så bliver jeg ked af det - for den her slags ting hjælper virkelig ikke på det allerede anspændte forhold mellem samfundet og invandrere, særligt for de mange tusinde 'uskyldige' (dem der får en uddannelse/arbejder og generelt opfører sig som regelmæssige gennemsnits danskere med respekt for samfundet) invandrere der nu er endnu mere hadede uden grund... D:

søndag den 19. august 2012

I den verden, der altid er på den modsatte side af spejlet.

Der larmer stilheden.
Der er væske tør.
Der lugter farver.
Der kan smager lys.
Der slår man sig på tomhed.
Der stikker man sig på aggressive stemmer.
Der krøller en tunge sig sammen af sure mennesker.
Der bliver man kvalt i sin egen eksistens.
Der vokser papir jo mere du maser det sammen.
Der brænder ild med sorte flammer, og flammerne bliver varmere af kulde.
Der er du nødt til at holde fast i jorden for ikke at flyve væk i natten.

I den verden er du ikke dig, men en genstand af mørkt materie, der drejer, skubber og tvinger dimensionen rundt om dit materie legeme, der puster død i gløder, din tavshed giver ekko og dine øjne ser intet lys eller mørke, ej heller blå, gul eller rød - men den fjerde farve, en farve uden for rækkevidde, der lugter af himmel, smager af tid, kan mærkes på en overflade lavet af ren glæde, lyder som streger på en sky og kun kan ses, hvis du lukker dine åbne øjne helt i og op.


Gravide babyer?

Tænk.
Tænk hvis verden var indrettet sådan.
Sådan, at når et menneske fødte en baby, så var babyen gravid.
At den gravide babys baby var gravid, gravid med en baby der var gravid.
Der ville ikke være nogle køn - ville der?
Skulle babyerne så føde minibabyer? eller skulle de være gravide i 9 måneder?
Hvor hurtigt ville mennesket vokse?
Et menneske, en baby, skulle først kunne komme videre med livet når den havde født.
Når den havde født ville den være sit eget menneske.
Der ville være 9 måneder mellem hver generation.
Babyer, der når de blev født, var gravide med en baby, der når den blev født, var gravid med en baby, der...

Babyception.


torsdag den 16. august 2012

#@€&%

...eller noget i den stil, var det som Scooterdreng1234 aka. spasser-mongol-idiot kaldte mig da jeg gennemvåd, træt og delvist halvdød tærskede hjem på min cykel. Situationen er således:
Jeg cykler. Biler larmer. Jeg befinder mig på smal cykelsti. Ca. 2/3 dele ovre mod højre side. Cyklistisk trafik - stærkt ikke tilstedeværende. PLUDSELIG drejer jeg hovedet, og retard-on-a-scooter kører forbi og  råber i et aggressivt tonefald. Han fortsætter med 60 km/t og mener tilsyneladende det er min skyld (her må jeg indrømme jeg opfandt et lille drømmescenarie hvor han kørte galt og døde... næsten). Jeg bliver temmelig bitter, da han hverken gassede ned, eller DYTTEDE, ffs, han kunne sgu da godt ha dyttet. Anyways, til dig på scooteren (som forresten var tunet, ulovlig og udstrålede lavintelligens og Brian mentalitet) må du få et lorteliv... eller, mere sandsynligt, må dit lorteliv fortsætte til du dør en bitter og indebrændt død, og må mit genfærd plage din sjæl. Tak.

BONUS:

De tre scooterist typer:

Type A:
Pragt eksempler som mig (LOL), kører som man skal, lovligt, intelligent, og med en generelt behagelig adfærd. Er dog ikke helt bramfri, og har oftest fjernet begrænsningen og tager nogle gange et kryds med gule lys. Tilgengæld gasser jeg Type A ned når der er børn tilstede. Køretøj af nyere dato, købt i butik. Med gul nummerplade.

Type B:
Gamle mænd. Udelukkende. Gerne køretøj af ældre dato. Oftest med hvide plader, dog ses de også med gule. Kendes på deres gammelmandstøj, ekstra krumme ryg OG ISÆR tendensen til at køre midt på vejen. Med biler. Med 30 km/t. ISÆR dem med gule plader. Piller aldrig ved begrænsningen. Forekommer oftest på landet. Hvis alt fejler, kan de ALTID genkendes på deres baggageboks.

Type T (t for retard):
Unge mennesker. Oftest skaldede Brian typer. Ingen plader, ingen sidespejle, ingen nummerplade. Tunet, kører mellem 30-130 km/t. Køretøj af polsk/tvivlsom/stjålet/dato. Overdimensioneret jeg-kompenserer-for-min-penis udstødning. Kører ofte uden hjelm, med en bitch/mini-Brian bagpå (i bedste wannabe GTA stil). Kan godt li at den er pimp. Kan godt lide at gasse ekstra meget op og spilde benzin. Findes oftest i byen/provinsen, hvor denne spenderer tiden med at køre meningsløst rundt og se street ud (NOT). Er generelt bare nogle mongoler...

mandag den 13. august 2012

Manden i spejlet

Sommetider, ofte, en gang i mellem, nogle gange, til tider, undertiden, det hænder, det sker, sjældent, på nogle tidspunkter... du ved hvad jeg mener - der får jeg det som om mit sind, og den person jeg ser i spejlet er adskilt. Ikke to personer, men istedet for at være et samlet mig, en marionet-krop og et jeg-sind. Jeg kan kigge ind i spejlet, og blive overrasket over at jeg har et udseende, en materiel fremtoning - en fysisk eksistens. Jeg føler ikke at jeg er forbundet til min krop, at den er en del af der hvor sindet bor. Og det er mystisk. Som om jeg sidder inde bag glasøjnene og trækker i trådene og kigger ud.
Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det - men det er meget mærkeligt.

fredag den 10. august 2012

Hvad virker for dig?

Det handler om at finde det der virker for en.
Personligt har jeg udviklet et kokain misbrug til at komme igennem hverdagen med. Det holder deprimerende tanker og livets meningsløshed på afstand.
Jeg er glad.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Personligt går jeg rundt med en sæk med døde kaniner på ryggen. Det holder stanken fra folks rådne personligheder og syrlige kommentarer på afstand.
Jeg er lykkelig.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Personligt skriver jeg åndssvage blog indlæg og stirrer på mennesker. Det holder min lyst til at brække mig ude, og giver mig afstand fra lysten til råbe højt om samfundets problemer og skrige idiotisk.
Jeg er overbærende.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Personligt så slikker jeg på postkasser og sæbedispensere på offentlige toiletter. Det fjerne min trang til at flå huden af, som følge af den materialistiske og anti-intelligente udvikling i verden.
Jeg er et godt menneske.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Personligt så tager jeg en glasklokke på hovedet om morgenen. Så kan jeg se min morgen-til-aften rutine som det den virkelig er, egocentreret og fokuseret på det fremadrettede. Det hjælper mig til at sove.
Jeg sover aldrig.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Personligt så voldtager og myrder jeg tastaturer og citroner. Lyden af rædselsslagne knapper der flyver gennem luften, og den sure saft der sprøjter op i øjet, får mig til at glemme at denne dag kun er endnu et skridt mod min uundgåelige død.
Jeg har aldrig behandlet en baby sådan.

Det handler om at finde det der virker for en. 
Og nogle gange er det umuligt. Derfor må du finde på en løgn, så du kan lyve overfor dig selv og tape lykke plasteret på om morgenen. Andre mennesker er ganske enkelt nødt til at indse tingene som de er, uforarbejdede, ikke-overvejede, ugennemtænkte og meget meget virkelige.

onsdag den 8. august 2012

Som en dobbeltsidet plakat

Det er da sjovt, meget meget fjollet, men sjovt alligevel... og så en smule åndssvagt.
Haha, man må ikke starte for mange indlæg sådan her - men det er fristende at gøre det! Anyways, det jeg snakker om er Pia tøsen. Eller, folks reaktioner på hende, den indvandrerfjendske- (jo, det er hun altså - OG med god grund! (trådte jeg nogen over tæerne der? lad mig forklare...) selvfølgelig skal man være åben overfor at krigsflygtninge, folk med dårlige vilkår, fremmedarbejdere og dets lige, kan indvadere betræde og ansøge om asyl på den kære danske jord, MEN det skal gøres med, lad mig bruge et hyperpopulært ord,  BÆREDYGTIGHED, dvs. at disse stakkels mennesker ikke skal trække vores levestandard ned - hvilket man desværre ser, som i sidste ende medfører at DU, ja DIG, som ærlig dansk skatteborger, skal betale mere, og få mindre for pengene, hvilket jo i grunden ikke virker helt fair? (hold da kæft, jeg kunne blive den nye formand sku da! *klap klap* tak for din nye anti-udlændinge tale, nej, spøg til side...) ...forresten, så undskylder jeg for manglende punktummer... Nok om det, tilbage til 'the issue')
-pagehårs beklædte madamme, der har siddet som kroget trådtrækker på det de kalder Borgen.
Det er åndssvagt, faktisk ufatteligt dybt åndsvagt, mainstreaministisk, egocentreret og jubelidiotisk at, here goes, at folk, folk som har hated på Pia K og anklaget hende for diverse ting skriver således:
''Har kun respekt at sige om Pia Kjærsgaard, fantastisk politiker og menneske , genial quinde.''
eller noget i stil med
''Bla. bla. hun var nu en god politiker alligevel, bla. bla.''
Det er da dybt hjernblødende at folk, ligeså snart en kendt dør (eller lignende) bliver forgudet og hyldet, og pludselig er dagens helt i jubelskum... Det er akkurat det samme nummer der sker med diverse sangere mm. og det er sgu da, helt ærligt, en anelse tåbeligt?

BONUS:

...som desuden stammer fra den ganske fantastiske side:

Enjoy! :D