søndag den 22. april 2012

Nu er det nok! det er tid til blog! ... lol

Radiohead smager af mintbolsjer og limesorbet, med et strejf af islandsk gletsjer.
Massive Attacks seneste album smager af chokolade, som en brændt ørken.
Trentemøller er som blå himmel, med smag af urskov, lilla lianer og et dryp hvide vingummibamser.
Veto dufter af kold sommernat, smager af vådt metal og knasende isterninger, og har udseende som en by, med høje bygninger og dybgrøn dis.
Blockhead er en delikat blanding af sprød sandwich, varm kaffe og eksotiske nødder.
The Avalanches er mest i retning af saltvand og lakrids.
Blue Foundation smager kraftigt af fersken youghurt, toppet med tårer fra unge mennesker.
Justin Bieber smager mest af ufordøjet mavesyre med et hint af tis og knækket banan.


onsdag den 11. april 2012

Kan...

kan en brandmands hus brænde?
kan en læge blive syg?
kan en politimand få indbrud?
kan en blikkenslager får sprængte rør?
kan en psykolog blive sindssyg?
...find selv på flere :D

mandag den 9. april 2012

Last night...

...i met the mest fantastiske pige i verden. Problemet er, at hun er imaginær, og kun eksisterer i mine drømme. Jeg ved ikke hvad hun hedder, og jeg kan knap nok huske hvordan hun ser ud - men som Carpark North ville synge det: 'the best day of my dreams!'... Det var ikke fordi der skete noget særligt i drømmen, men hendes blotte tilstedeværelse var lykkeskabende (derfor var jeg også lidt bitter da jeg vågnede... (især fordi (og det har jeg aldrig oplevet før) at jeg inde i drømmen, var vågnet op til en ny drøm - og derfor var helt overbevist om at jeg var vågen...) ...men jeg kan så kun håbe på at jeg møder hende igen. Det var totalt dreamception!
Jeg kunne selvfølgelig bare begynde at leve for at sove, men kvaliteten af mine drømme ville nok falde drastisk derefter...
På den anden side, så foregår drømme inde i hovedet, altså eksisterer hun inde i hovedet, altså må jeg har været lidt metroseksuel/narcissistisk - men er alle ikke det?

søndag den 1. april 2012

Med fare for at gentage mig selv...

De fleste af os har oplevet ret meget... prøv fx at forestille dig en hvilken som helst situation: det kunne være et par timer siden, sidste gang du købte ind eller snakkede med et andet menneske. Hvad du nok ikke lægger mærke til, er at de fleste af dine minder er i 3.person... alt hvad vi oplever er så rigt på sanseindtryk at vi danner os et 3D billede af situationen - selvom vi faktisk kun ser ud af øjnene, og kun ser hvad vi ser... Nogle gange kan man blive overvældet over alle de sanseindtryk der kommer ind (nogle er ovenikøbet særligt sensitive: http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet.6), både lys, farve, lugt, duft, stemning, indre tanker, smag, følelse, lyde, alle sammen bombarderer dig på engang, forestil dig at du ikke filtrerer dem fra (der findes en sygdom for det, agnosi hedder den) og skal tage stilling til dem hele tiden - det er jo helt vildt voldsomt overvældende! Bare tanken om at rumme hele verden på een gang er skræmmende... og hvis du synes det er bare en smule skræmmende - så tænk på at alle mennesker i verden, alle 7.000.000.000 personer i verden opfatter eksistensen... Det er altså en del opfattelse!