Den simpson, der ikke er gul (så vidt jeg ved)

''Du synes du gjorde det bedste du ku'
Du endte med at hade det alt det du ku'
Du ville bare væk
Og jeg ville bare med
Vi ku ha taget væk
Men det gjorde vi ik'
Det gjorde vi ik'
Men det gjorde vi ik'

Du drømmer om et andet sted!''

En ualmindelig god sang af typen 'kærlighed-ved-første-...hørelse?', anyways, den er virkelig premium og ikke alt for mainstream ELLER for pop:

http://www.youtube.com/watch?v=lbXsbHNHqFI

Pear? No?

Det er ikke for at sige at apples produkter er noget hypet pis, for det er det ikke - det er noget hypet lort!
...ej, tillad mig at starte forfra;
Apples produkter er så brandede, at folk velvilligt lader sig opsluge af deres såkaldte overlegenhed - for ærligt talt, deres produkter ser måske lidt... okay, meget lækre og classy og designer agtige ud, men selve indholdet, selve kernefunktionen er velfungerende men MEGET mangelfuld i forhold til prisen, i forhold til hvad man rent faktisk får. Når du som mainstream-hipster forbruger går ud og shopper et nyt Apple produkt, så ryger ca. 40-60% af pengene direkte ned i deres ''vi-elsker-at-du-uden-forbehold-bare-køber-vores-produkt-fordi-alle-har-det-OG-fordi-du-er-holdt-op-med-at-foretage-kritiske-valg'' lomme...
''Jamen den her Macbook, og iPhone og iShit er bedre fordi...'' NEJ. Nej det er den ikke. Som sagt er det velfungerende, men det er ikke BEDRE end så meget andet, det er ikke pengene værd.
Tilgengæld så skal de have klap for deres iPods, fordi de skabte et produkt langt bedre end alle andre firmaer, og så skal de ha en hel klap salve for deres iPad, fordi de opfandt noget som ingen havde brug for, men alle ville ha - uden de vidste hvorfor, og det er dæleme smart!
Min rent subjektive mening er, at MacBooks og iPhones er standard udstyr i guldforklædning, og dem der køber dem er naive, forblændede, tåber, uden kritisk sans og alt for mange penge, samt en uimodståelig trang til at forsvare deres kære Apple produkter mod kritik, da de inderst inde godt ved de har jokket i lorten ligeså tumpede som de her (og de er fandme nogle retards (og ikke kun fordi de bor i USA)):

http://www.youtube.com/watch?v=rdIWKytq_q4&feature=b-mv

Jeg kommer aldrig til at købe andre Apple produkter end min kære iPod nano, da den ærligt talt er den eneste ordentlige mp3 afspiller på markedet (seriøst, de andre er ultracrap)

Stakkels H.C.

''H.C. Andersen World på vej på Fyn''

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-56271532:hc-andersen-world-p%C3%A5-vej-p%C3%A5-fyn.html

Nu skal de simpelthen stoppe...
Gamle H.C. er allerede tyndslidt, og hans kære folkefortællinger er udplastret over hver eneste bygning. Jeg har boet i Odense hele mit (korte) liv og har allerede fået nok, min hals er stoppet med Grimme Kællinger og og min gågade fyldt med klamme Piger Med Svovlstikker - på den anden side, ville det være en velfungerende turistfælde?
Min moral siger nej, min logistisk tænkende mig siger ja! Kinerserne kommer alligevel ikke for andet...

Kære H.C. hvis han vidste hvorledes han blev udnyttet...

Zum gangsta shit a found

''Velkommen i køkkenet.
idag skal vi smage på gud
smag på gud, smag hans hud, den smager af lud
luder

Jeg sidder i sofastol
super klamme negerviol
kigger på politik
helle tøsen spiller op
skyd hende
synger om danmark
skyd hende
røde øjner buler ud
skyd hende

På gaden løber sorte mænd
holder sig for øjnene, løber i blinde
skyd dem
politik er noget lort
det er sort

Vi skulle være byttefolk
bytte med hinanden
et bytte for de andre
en klemt kalv i solens varme
tværet ud over helles arme

Brænd lortet, knæk kortet
myrd moderen,
du kvæles i smartfone
facebook all alone
og når du vågner op om morgenen
så er du grå
rendesten
fed og slasket
kampesten
gennemgnasket
kolesterol på din hjernebark
nyresten
livet gir dig snart et spark''

En nål i et ord

Kan man punktere et ur
så tiden flyder ud?

punkter på et kort

står for tur, ak

gennemfører de deres kup?
er det akupunktur
når det akkuratepunkt,
er en punker?
en pige, med huller i hud
er hun så hvad man kalder
akupunkteret?

Englænderen, alene

En himmel står op over bjerge
lægger sig tungt på skyerne
plysset pude på jorden vandrer
lange græsser hæver sig truende
stopper sig med unge skud
skæve øjne stirrer i mørket
lurer med drejet hoved

En bjørnetjeneste, en kæmpe tjeneste
skuddene fyger om den sorte
skuddene fuger om den hvide
frådser med nålene, forslugt
brøler, sære tegn skærer luften

Flader ud på mulden
kosmos kigger ned
bambusblod, flyder ud
den lille bamse
akupunkteret, og kosmisk forladt
kaos er dens nye hjem

Gammel og kroget
med monokel og hat
griber guldet med ørnefingre
betaler de fattige kryb
skyder genvej med skytter

Pander dig en, på din pande
da, sidder han på stribemis
slubrer i sin gråde
fedter med sine fingre
manderig, og badet i apati
kosmiske skrupler må vente ved døren
dørmændende er betalt

Så når klubben lukker
og din hvide bold er slugt
grebet af grønsværens hul
og blæret er trukket med skyerne
absorberet af himlen
føler du dig så
nicynice?

And soledes i felt i hat too...

I have chosen to make a google translatifikation of my digts, so here goes:

''A carpet of metalhøjtravende spire
many go to the ball
dressed in broken lir

This is cellefoner
forgotten by children
loss of wives
picked up by an eagle
and ended up as atoms

in this promised land away
each one scraped simcard-tooth
live and your snakkebox
when it is sent to coke

in all types and forms
with antennas and flap
they thrive without standards
and takes care often a little nap

This is where mobiles retire
Such take-offs is their infinite realm
and here they are dancing
forever and always

and before sleeping
sums they all
sums on soft female voices
and shouting boy roar
the old talk aunts
and tire sellers

before the flaps in the lid
or turn off the screen
so that the back zapping
to time
when it was the world's voice
an audio center
one hogwash cacophony

I've had a pressure life
on my stomach you've squeezed
in joy, in sorrow
every button you press
and tampered with my inner
but I have persevered
I'm your little pocket companion
and I know every secret you have spoken''

And some others

''Farewell Letter to the ædte hours
For each determination, the listing
about reality
about how real it is
I lose confidence in the reality
it is actually

A thought magnet
one ahead without veils, which continues
wide and on all sides
turned off in sleep
but drowned in dreams, persecuted
of the lost brain

They have resisted the paper
forced out of keys, and squeezed
as an oily paste
on the luminous panel

Leaves marks wherever I go
scratching the table where I bite
and in my black box, squeaks cross blending
the wound that never heals
- But mostly because I always pills in the crust

Forget soon as the peace
taste of peace of mind, and apathy
it's my little companion, an ugly one
and when I drown in saturated gases
human gases, the social nature
then scrunch it - and it keeps

I have only one choice
although it is a paradox
but the illusion of a decision
make the idea palatable, spiced with conflict

Little friend, crawl out of my arm
sneaking through my veins, with ferocious eyes
wrap my mouth around your neck
acid lists from your mouth
and so I turn to, I strangle you and you infidels twitches
Your fish mouth, your acidic universe
you are a repetition, a shrewd anxiety
and slide out of my arms
even though you are just a thought pattern, so I feel it
briefly, are you refuge
in my stomach, with my brain
but there is no home
my brain is lost
and your living substance is burned out

Scratching Brands is your only memory, and regulatory markets
stings still, your sum
whispers from the papers carried by journals
their diverse nature

I know you never existed, and still do not
You are lost in the flow, and never returns
- As long as I do not think of you''

And some more

''Just like a laptop should be
Just like a laptop should weigh

Shaved in the bath the creature
The magazine on the table in the box
Bleed into the blender with the other
Best books with gold
Runny gathered in burqa, a black

Just like a laptop should be
Just like a laptop should weigh''


'' Small negro
back bar
bristle with bum
it is ready

much ado
turn and turn
many children they will have
the staple treatment is so raw

wandering alone on gadesti
eat a small mushrooms tab
Negro is a skarn
a poor little boy child''


'' Small monkey sitting on branch
his butt was not clean
bad hunter came by
corpse dragged the path

monkey with a butter and salt
it can really go wrong frygtlig
as monkey is not nice
but little food is ready''


'' Little pig in the air hangs
gas in the stomach, belly bursts
splattered out of four spiers
button so happy without bling''

I hopes u has enjoyed.

Etot Inondodlolægog!

Joegog elolsoskokeror popiroratotsospoprorog!
Ogog hoadoderor nonigoggogerorsos!! hoehoe!! :D
Popsos. totakokkokeror foforor kokomompoplolimomenontotetot...

Mere mørt kød (dvs. mere håndgribeligt indslag)

Jeg vil for den jævne læser hermed lave et indlæg som indeholder færre dele pseudo poesi, og flere dele udjævnet dansksprog, thi jeg har overvejende længe op proklameret mig størrer mængde lyrisk litteratur.. Nu til sagen:

Livet (one shall not over do it...)
Okay okay, vi prøver igen;
En uge. En uge er en snurrende dynamo, som altid ender ved udgangspunktet, mandag morgen. En kosmisk cirkulation, en rendyrket rutine.
Mandag. Morgen. Du bruger hele ugen på at grisse dine sanse indtryk til, dit skrivebord, dine ture frem og tilbage mellem mennesker, folk der mimrer munden til lydbølger der aktiverer en lang række tanke mønstre i dit sind. En lyd, en brise kan fremkalde projektioner i hovedet, der via komplicerede gange, gennem smuthuller, og udenom genveje fører til klodser af tungesinder. Medier, mennesker, alle som en trykker løs på de knapper der er forsøgt gemt væk. Der oprøres masker på dit ansigt, og de skrabes løbende af, oversat til fremmede figurer. Men det er ikke hurtigt nok, og bunken af tankesnegle og himmeldrys stakker sig op, du puster efter vejret, og trækker med øjnene indtryk til dig.
Dine gæster står på hovedet, står i kø, for at besøge dig! Men du har ikke lyst til gæster, for du har travlt med at sende de første hjem - skønt de ingen transport har...
Du ender med at spise så hurtigt at du ikke smager, men bare spiser for at spise - du indsamler tanker, seværdigheder, oplevelser, indtryk, fugemasse og fyldevæske så hurtigt, at du ikke kan håndtere og vende dem. Du drukner i masse, i dit badekar, tiden går med at planlægge tid, tiden går med at få mere tid, tiden går med at spørge, hvornår? hvordan? Istedet for at spørge hvorfor? stoppe op, og svare på spørgsmålene... Tiden går med at stille de spørgsmål der alligevel ikke er tid til at besvare. Og istedet for bare at hive proppen i bunden ud, og give slip, så bliver vi alle ved.
Til sidst sidder du søndag eftermiddag med en snørklet masse af skribleri, fnadder, spladedeting og diverse restmoduler af våde, firkantede, praktiske, beskidte eller metalliske tanker. Og hvad gør du så? Så gør du rent. Du rydder, noterer, fremfinder, noterer, rydder af og starter forfra. Søndag aften er du klar. Søndag aften er der rent bord, der er saglig fred i sindet, genstandelige ejendele placeret på deres respektive pladser og du sætter dig, klar til at leve og hygge og fløde skummet. Men hov? Der er altid to ting i vejen, tjære og sten. Sagt på en anden måde; du er enten for træt til at lave noget, eller også så er tavlen så ren, så selv den mindste strøtanke vælter hjernekassen og spreder aftaler og samtaler og holdte taler, OG alt det andet du møjsomt har tørret op, og vredet ud over tastaturet. Så du går i seng, og så er vi tilbage, det er mandag, og det er morgen. Der skal svines, og der bliver svinet rigtig meget!
Det er tankefråds af den mellemrigtige slags, og den er svær at slippe af med - alternativt må jeg leve i mellemtiden, mellem hovedet og fødderne, så det gør jeg, og jeg gør det godt!

(Hmm, det endte alligevel ikke som husmandskost, altså indlægget. Beklager.)

Bløder børn bedst?

Præcis som en bærbar bør være
Præcis som en bærbar bør veje

Barberet i badet det væsen
Bladet på bordet i kassen
Bløder op i blenderen hos den anden
Bedste bøger med guld
Blævret samlet i burka, en sort

Præcis som en bærbar bør være
Præcis som en bærbar bør veje

Spøjsisme :I

Nogensinde lige føler du så akavet når du køber noget og afregner kontant og cashier giver dig til ændringen tilbage men du tage et par sekunder at sætte pengene i din tegnebog, og du kan føle verden at dømme du langvejs fra..?

Afskedsbrev til de ædte timer

For hver konstatering, notering
om virkeligheden
om hvor virkelig den er
mister jeg tillid til realiteten
det der rent faktisk er

En tankemagnet

en forude uden slør, der fortsætter

bredt og til alle sider

slukket i søvnen

men druknet i drømme, forfulgt

af den tabte hjerne 

De må manes i papiret

tvinges ud på taster, og klemmes

som en fedtet pasta

ud på den lysende tavle

Efterlader mærker hvor jeg går

kradser i bordet hvor jeg bider

og i min sorte box, knirker skriblende

det er sår der aldrig heler

- men mest fordi jeg altid piller i skorpen

Glemmer snart den ro

smagen af sjælefred, og apati

den er min lille følgesvend, en grim en

og når jeg drukner i mættede gasser

menneskegasser, af den sociale art

så kradser den - og den bliver ved

Jeg har kun et valg

skønt det er et paradoks

men illusionen om en beslutning

gør tanken spiselig, krydret med konflikt

Lille ven, kravl ud af min arm

sniger sig gennem mine årer, med glubske øjne

vikler min mund, rundt om din hals

syre lister fra dit gab

og så slår jeg til, jeg kvæler dig og du vantro mimrer

din fiskemund, dit sure univers

du er en gentagelse, en dreven angst

og glider du ud af min favn

skønt du bare er et tankemønster, så føler jeg det

kortvarigt, søger du tilflugt

i min mave, hos min hjerne

men der er ingen hjemme

for min hjerne er fortabt

og dit levestof er brændt ud

Kradsemærker er dit eneste minde, og rifterne

svier stadig, din summen

hvisker fra papirene, båret af kladderne

deres mangfoldige væsen

Jeg ved du aldrig eksisterede, og stadig ikke gør det

du er tabt i talestrømmen, og kommer aldrig tilbage

- så længe jeg ikke tænker på dig

Fordi billeder ikke kræver ord.

Lang række af styggopide digte:

Neger, abe og gris

''Lille neger

ryggen bar
stritter med numsen
den er klar

stor ståhej
vend og drej
mange børn den vil få
den klamme behandling er så rå

vandrer alene på gadesti
spiser en lille svampeflig
negeren er et skarn
et stakkels lille drenge-barn''

''Lille abe sad på gren
dennes numse var ikke ren
stygge jæger kom forbi
liget trækkes hen af sti

abekat med smør og salt
det kan skam gå frygtlig galt
at være abe er ikke rar
men om lidt er maden klar''


''Lille gris i luften hænger
gas i maven, bugen sprænger
splattet ud på fire spir
knap så glad, uden lir''


Mobilistisk paradis

''Et tæppe af metalhøjtravende spir
en lang række går til bal
klædt ud i knækket lir

dette er cellefoner
glemt af børn
tabt af koner
samlet op af en ørn
og endt som atomer

i dette forjættede borte land
hvor hver en skrabet simkort-tand
bor og lever din snakkebox
når den er sendt til koks

i alle typer og former
med antenner og klap
trives de uden normer
og tager sig tit en lille nap

det er her mobilerne går på pension
dettte er deres uendelige rige
og her danser de
forevigt og altid

og før den sover
summer de alle sammen
summer om bløde pigestemmer
og råbende drengebrøl
om gamle snakketanter
og trætte sælgere

før den klapper låget i
eller slukker for skærmen
så zapper den tilbage
til dengang
hvor den var verdens talerør
et audiocentrum
en pladder kakofoni

jeg har haft et presset liv
på min mave du har klemt
i glæde, i sorg
hver eneste knap du har trykket
og pillet ved mit indre
men jeg har holdt ud
jeg er din lille lommesvend
og jeg kender hver en talt hemmelighed du har''