Med fare for...

Religion er for svage mennesker.
Mennesker, der godt kan lide at være sikret efter livet.
Mennesker, der snylter og nedbryder samfundet, i stræben efter 'efter-livet'.
Mennesker, der ikke behøver tage ansvar for deres handlinger.
Mennesker, der ikke behøver tage ansvar, som følge af den guddommelige hånd der styrer deres liv.
Mennesker, der handler i idioti, og skyder skylden på de højere magter.
Mennesker, der kalder skæbnen for fastlagt, og gør den til deres syndebuk.
Mennesker, der ikke har fantasi, ikke tør have fantasi nok, til at kreere deres egen mening med livet.
Mennesker, der hellere vil læse den i en bog.
Mennesker, der er dyr, blinde for logik.
Mennesker, der hellere kigger den anden vej, af frygt for at deres gud er et falsum, og de kun er dem selv -
at de kun er tomme skaller af kød og blod, og den eneste der bestemmer og afgør tingene her i livet er kaos.
Kaos og dem selv.
Dermed kan jeg i skrivende stund godt få ondt af dem, da kaos ikke er ligeså betryggende som 'lysets vej'.
Men...
Religion er stadig for svage mennesker - svage af sind, stærke i tro.

Selvpromovering

Er noget jeg vil benytte mig af i dette indlæg - ha! Der regnede de måske med et kritisk indlæg her de sene aftentimer? Naaah, faktum er at jeg er træt og har spist 900 gram pulver kartoffelmos - så det må blive en anden gang... Derimod vil jeg gerne henvise Dem til min premium ultra maximum høj kvalitets (lol) youtube kanal, hvor de kan fornøje dem i ihvertfald en times tid, så hvad venter De på? Åh, ja, selvfølgelig, linket :I her er det:

http://www.youtube.com/user/nyqqi?feature=mhee

Enjoy!

Hvilken styreform bruger vi idag?

IDIOKRATI.

Demokrati:
"Ved demokrati forstås simpelt hen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning."

Og når størstedelen af den danske befolkning, ifølge mig, lider af minimalt intellekt og stupiditet, så må vores styreform altså være idiokrati. Det omvendte ville være sofistikrati. Spørgsmålet er så, hvem tilhører du?

True dat.

''Don't pity the dead.
Pity the living. 
And especially, pity those who live without love.''
- gyldne ord fra Albus D.

Dem der, der kommer og ringer på og vil ha din sjæl...

Jeg er rystet. Jeg er så rystet og splittet i min grundvold at jeg (næsten) ikke synes det er sjovt - hold kæft hvor er det stygt, og sygt og forkert... Se denne video, så vil du forstå (den varer kun 2-3 minutter):

http://www.youtube.com/watch?v=qa3xGtYt5Xk&feature=relmfu

Nu kunne jeg selvfølgelig godt komme ind på en lang monolog om religion, gud, mirakler, videnskab, kulter, sekter og whatever, men faktum er at jeg skal ha natmad (mega lækkert) så derfor orker jeg ikke lige at diskutere - men jeg vil helt sikkert vende tilbage til det, for du skal jo ikke snydes for et kig på mine holdninger til dette og andre fuldstændigt voldsomt ødelagte ideologier som mennesket, det kære stygge kræ, har skabt gennem tiden... Og uanset hvad, så taler videoen vidst også for sig selv (ihvertfald for mennesker med bare lidt mellem ørene)

Over and out!

BONUS:
Den mest effektive måde at skræmme de hjernevaskede abekatte Jehomomandens Vidnegere væk på, er som min kære fader gjorde da han var ung; spot dem på afstand, iklæd dem naturdragt (ubeklædt legeme, udseendet fra naturens hånd, nøgenhed!) og når de stakkels sindsforvirrede stygomaner Jehovanere ringer på, åbnes døren på vid gab, hvorefter man affyrer en frisk frejdig og kæk kommentar og byder sine medmennesker velkommen. Nyd showet.
Effekten er bedst hvis de er af det modsatte køn som dem der ringer på, og allerbedst hvis du (som i min faders tilfælde) er en mand, og de søde gæster er af hunkøn, især yngre... Har du mulighed for at filme optrinnet og lægge det på youtube, vil det være prikken over i'et. Ha en god dag.

Video Home System

Efter at have set 1½ times videooptagelser fra da mig og mine brødre var små, går det op for mig at disse er premium underholdning og kan være ligeså action fyldte, spændings intense, nervepirrende og hjerteskærende som den bedste hollywood film... Tro mig, jeg var ved at dø af medlidenhed da mine forældre snakkede sammen (de er døve, de bruger tegnsprog) og man kunne høre min lillebror græde i baggrunden uden at nogen hjalp ham. Det bedste øjeblik var nu da min lillebror (her er han lidt ældre) desperat kæmpede for at kommer op ad en bakke, men jeg i bedste cliffhanger stil sad og heppede på ham, og han tilsidst blev reddet af ingen andre end mig (reddet som i at blive støttet opad bakken 30 cm.) jeg følte mig så awesome.
Jeg vil anbefale alle at gøre som jeg, og fiske de gamle VHS bånd frem, og spendere et par timer foran maskinen.

Billedeserie - eller... næsten ihvertfald.

Mit kamera er fucked. Derfor få du desværre ikke den glædelige oplevelse af at se nogle digte jeg skabte på Roskilde Festival - det var ellers ret fancy... man skrev dem på en skærm via en 'wii' agtig kontroller, og når man havde fyldt siden ud, så blev digtet printet på et kassebon.
Fucking kamera fokusering. Nå, hey! jeg prøvede!

P.(som står for 'post', dvs. efter) S.(som står for 'script', dvs. skrift)

Jeg elsker anførselstegn. Pludselig bliver en bitter kommentar til et dybt og meningsfuldt citat, man ikke har nogen ansvar for... en ren objektivisering.
Det bedste er, at man kan citere sig selv når man ikke vil have ansvaret for det man skriver. Ren litterær glæde.

Fx:

(uden citatifisering)

Den klamme møgsæk har taget alle mine øller? Hva fuck sker der? Lede sæk! Stupide mennesker, saver den gren over de står på, bagefter så står mongolerne og spørger anklagende: hvorfor stoppede i mig ikke? Fordi du er fucking dum, og ikke det værd - især ikke når du hapser mine øller...

(med citatifisering)

''Stupide mennesker, saver den gren over de står på, og spørger anklagende: hvorfor stoppede i mig ikke?''

Sure opstød.

[tryk på billedet for stor version]

Jeg brækker mig.
Jeg ved det er ufølsomt af mig, og det er bittert og surt - men det er da belastende, belastende og voldsomt pinligt.
Jeg brækker mig.
Jeg får en dårlig smag i munden. Helt ærligt, hva sker der for intellektualiteten i verden idag? Forguder vi jubelidioti og kortsynethed?
Jeg har problemer med dette billedeklip fra facebook, fordi nogle ideer er gode nok i sindet - men lort realiteten. Hva jeg mener er, at denne sag med lille Tobias for det første ikke er den eneste af sin slags, og for det andet fordi det er et år siden det skete. Det er fucking medie hype, og det er til at knække sig over.
Hva fanden bilder Alice sig ind, når hun på den mest jubelidiotiske og naive måde beder Rasmus fyren, i den mest travle festival og koncert tid på året, om at rive et par dage ud af kalenderen, så vi alle kan synge for en lille dreng, en lille dreng der, og undskyld mig, sikkert er et bedre sted nu, end han var før - come on, forældrene var retards og hans miljø var jo ikke ligefrem positivt stimulerende. Jeg synes bare det er flabet af hende at spørge på den måde, en måde hvor hun jo nærmest forventer at han gør det, når der er så meget andet der har brug for mere hjælp, når der er så meget andet værre. Og så synes jeg især det er flabet, når hun mener at kunne formilde situationen på denne dybt stupide måde... Jeg græmmes, og har svært ved at beskrive alle de forkertheder og anti-sofistikerede aspekter ved 'posten'.

Verden er i socialistisk flødeskums forfald. De syge og dårlige får lov at leve, og ingen har nosser nok til at være bøddelen og skære den syge del fra. SKÆR DEN VÆK! Skær den væk som man skærer fedtet fra en steg, som man skyder de syge dyr i en flok, eller som i fortiden, hvor kun den stærkeste overlevede.
''Hold kæft hvor er du umenneskelig!'' tænker du nok - og jeg giver dig ret, idag er man kun et menneske hvis man lader alle få plads, også selvom de trækker dig ned i støvet og æder dine fødder. Det er sygt, og det er forkert. Hvis man konsekvent vaporiserede de svage og forkerte i samfundet
''Hva nu hvis du var syg? eller overvægtig? eller retarderet?'' Så måtte jeg blive rask, tabe mig eller dø. Verden kan kun bruge de gode gener - og om 100 år? Så ville den menneskelige standard være langt højere. Måske er jeg pessimist, måske er jeg træt af snylt. Måske er jeg i bund og grund bare træt af MENNESKELIG STUPIDITET.
Ingen tør sige det, men hvis man lod alle de fattige mennesker i u-landene dø, så ville der være mad og plads nok. Udviklingen er på vej, jovist, men en ultimativ udslettelse og bortskaffelse af den syge del ad verden ville gøre underværker. Du ved jeg har ret.

Hvis du er en smule uenig, sur og alligevel mener jeg har ret - så har jeg opnået hvad jeg ville med dette indlæg.

Håndbogen, de første paragraffer:

I mit efterhånden mange årige liv, har jeg opdaget flere sandheder, og vil her på bureaukratisk, men praktisk, vis fremføre et par af dem (du kender sikkert til nogle af dem):

§ 1. Kontrast.
Kontrast i tilværelsen er som vand for kroppen, helt og aldeles grundlæggende for et funktionelt og gnidningsfrit maskineri, som kroppen eller eksistensen. Med Kontrast mener jeg, at man helt fundamentalt skal have det skidt, for at kunne have det godt og vice versa. Som ying og yang, der ikke kan eksistere uden hinanden, eller som lyset der kun kan være til hvis det er omgivet af (relativt) mørke. Man kan sammenligne Kontrast med en rutsjebane i tivoli; nogle gange går det opad bakke, det er ikke særligt sjovt, og måske lidt ubehageligt at føle sig så klemt - andre gange suser man ned af bakke, og tænker knap nok over det hele for det er så overvældende og underholdende. Uanset hvad, så er de begge afhængige af hinanden.
Forestil dig en rutsjebane der bare kørte i ring, uden nogle kurver. Det ville gå stærkt jovist, men man ville ikke opfatte så meget fordi man bare fes derudad, det ville blive trivielt, og trivialiteter er de rene livsglæde knusere.
Hvad jeg prøver at sige er, at hvis du ikke har nogle op og nedture i livet - så har du ikke noget liv. Bum.

§ 2. Måde.
Hvis man skal henvise til ovenstående, så er det ligeledes vigtigt at man ikke bare kører på 120% 24/7 det ene øjeblik, og ligger passivt halvdød på stand-by det næste. Alt med måde lyder et gammelt ordsprog, og aldrig har jeg kendt et ordsprog med højere sandhedsværdi. Alt hvad vi siger, gør, tænker og oplever har en måde, eller et mådeområde, der er optimalt. Tag fx alkohol; er man til fest og drikker ikke noget eller drikker kun 1-2 øl (det skal siges jeg har fuld respekt for folk der ikke drikker - så er det slået fast), så for man det sandsynligvis ikke lige så sjovt som ens med festgængere - på den anden side, hvis man drikker for meget, så  ender man med at hælde maveindholdet ud på krampagtigt vis eller vågner op til en ommøblering af de øvre etager, hvor hele håndværkerlauget fra nærmeste by er gået i sving med trykluftbor og motorsave. Sådan ca. 
Andre eksempler på mådehold kan være tid man tilbringer sammen med andre, eller tilbringer alene foran computeren. Det kan være antallet af tanketimer, altså den tid du bruger på at spekulere og planlægge din vågnetid, hvor du oplever og lever. Tænker man sig aldrig om, risikerer man at få en usammenhængende hverdag uden struktur og kompleksitet. Tænker for meget over alt ting, ender man at drukne sig selv i indadvendthed, tankespiraler og grublerier - til sidst kan man bruge så meget tid på tankerne, at tankerne bliver det man bruger mest tid på. Tankerne kan opsluge og fortære dit indre, og vil ultimativt æde din lyst til eksistens. Derfor, alt med måde. Et sidste eksempel kan være måden man opfører og fremstiller sig overfor andre mennesker, der er åbenlyst, men også værd at tænke over, at man ikke skal være for omfavnende og overkærlig, men heller ikke for distanceret, kostbar og kølig. Det er ligefør jeg vil vove den påstand, at ALT hvad man gør her i eksistensen kan overgøres eller undergøres, og har en gylden mellemting, et flow, som giver den bedste fremgang, det sublime.
Det er ikke nemt at leve med måde - men det er værre at leve uden.

§ 3. Fremtoning.
Jeg vil gøre det her afsnit super kort, da mine fingre er middelsvært udtrykkede (det lyder lidt nasty); med Fremtoning mener jeg den måde du viser dig overfor verden, ikke den du 'er', men den du er overfor verden.  Det bedste eksempel er en eksamen, det handler IKKE om HVAD du ved, men derimod hvad folk TROR du ved. Du er jo trods alt den eneste i verden der kender til dit eget indre. Hvis du lader folk tro at du ved og kan langt mere end du rent faktisk kan - ja så vil det naturligvis betyde at de tænker højere tanker, eller lever i troen om at du ved mere, om dig.

Det var alt for dette indlæg, men jeg regner med indskrive flere guldkorn fra min eksistens.

Sur le painting für de Bloggen, so dat dhe riiter will haz pretty pics til at gekiggen på...

Et kulørt indlæg.

Der står jeg. I mit køkken, alene, med en pose pulverkartoffelmos (som jeg fandt i en plastic pose i en random camp - det er altså lækkert nok) og synes  lidt at der mangler noget... Jeg åbner derfor op for køleskabet, hvor jeg identificerer en gammel gulerod, to glas med ukendte væsker, en halv beton lurpak smør... jeg drejer hovedet mod skabslågen, og her slår det mig, vi har kulør. Mad kulør. Sovse kulør. Kulør. Sojalignende kulør. (en kort anekdote: første gang jeg stiftede rigtigt kendskab til kulør, var i skovbørnehaven da vi skulle lege negermænd og konkurrere med de andre hold... vi havde sågar små fine skjolde... der var vidst også noget med nogle påskeæg og-... øh.. anyways, det er alligevel 12-13 år siden)
Karamel, amoniseret karamel baseret kulør. Det går op for mig, at det egentlig er mærkeligt man farver sovsen (... min mormors brune sovs smager faktisk ret meget af kulør, nu hvor jeg tænker over det...).
Af en eller anden grund, så kan sovs ikke have sin naturlige farver. Det svarer til at man farver en... øh... egentlig farver man alt ting idag... fordi... altså det er åndssvagt fordi... (masser af punktummer!) Ok, nevermind, jeg skal... ehm... spise... (mere mos! hehehe)  

Er jeg død? Det tror jeg næppe...

Kort forklaring på fravær:
''...[jeg] været ramt af orange følelse, en tilstand der medfører indtagelse af fortyndet ethanol og metal forseglede fødevarer i store mængder. Ligeledes bliver den ramte udsat for store mængder audio baseret aktivitet, samt sundhedskadelige lufte og væsker, stammende fra homo sapiens ekskrementer og dets lige. Et længerevarende forløb medfører nedsatte hygiejne standarder samt sløset omgang med bæredygtighed og pleje af både legeme og natur. Orange følelse medfører ligeledes søvnproblemer. Man kan konkludere, at denne tilstand på sigt vil medføre problemer med leveren og generelt nedsætte den ramtes funktionalitet. Dog skal man ej forglemme, at tilstanden som en bivirkning beriger, engagerer og hæver den ramtes humør betydeligt, hvormed denne interagerer med andre individer i langt større grad - en adfærd der oftest udmunder i udveksling af kropsvæsker.''

Endnu kortere;
Jeg har været på ROSKILDE FESTIVAL 2012!