fredag den 15. juni 2012

Udgået for frustrationer...

Så er jeg i denne omgang udgået for frustrationer, og kan slappe af... Det er sjovt, fordi jeg er både udgået i den forstand at jeg ikke har flere (lige nu) frustrationer, som i når man er udgået for en bestemt vare i et supermarked - men jeg er også udgået, i den forstand, at jeg simpelthen har været ude at gå en kæmpe lang tur (sådan virkelig ''er du lidt smadret i hovedet'' lang tur), dvs. jeg er UD-GÅET... Høhø.

''Men har du da været frustreret? Og har du været ude at gå? Og jamen hvad hvorfor?...'' kunne jeg forestille mig den interesserede læser spørger, og hertil vil jeg gerne undskylde, lad mig starte fra starten:

Det startede med at jeg var frustreret og bitter og træt af at sidde og ikke lave noget, som om jeg stille og rolig skrumpede ind og blev en apatisk klump dødt kød... DERFOR så besluttede jeg mig for at gå. Mandag til torsdag havde jeg siddet og været død og uden livslyst, bl.a. som følge af diverse brudte aftaler og egen deprimerende tankegang (nok om det), så nu skulle der ske noget! Jeg skulle ud, og jeg skulle være fri og jeg skulle ha luft til hovedet... Derfor stod jeg altså tidligt op fredag (idag, tidligt = kl. 9 (det er tidligt for mig, okay?)) og satte mig som mål at gå, og blive ved med at gå, til jeg blev træt af at gå. Se hvor vejen førte mig hen, og tvinge rastløsheden væk, ved brutal kampgang (og dog, det var stille og roligt - eller, sådan forholdsvis stille og roligt... okay okay, jeg går nok lidt hurtigere end de fleste)...
Jeg væbnede mig med Hr. Rygsæk, Mr. Jakke og Doktor Ipod, samt deres kollegaer Bogmand, Liggeunderline (lol), Mad/drikke & Co, samt Kuglepir og Papen.
Kl. 11.42 (ca.) begav jeg mig altså ud på eventyr.

Nu kunne jeg jo selvfølgelig ha været super smart og ha taget kamera med, og i bedste 'se min kat, og mine sko, og min hånd'-facebook stil, dokumenteret min lange rejse - MEN det havde jeg ikke...
''HEY! jeg har min mobil'' tænkt jeg, så derfor tog jeg et billede (det eneste) og opdagede at der ikke var strøm nok på til flere billeder... Øv-bøv!,
Fortvivl ej kære læser! Du får istedet en manipuleret 'post-journey' udgave med alt hvad der hører til
(V. 2.0, nu med RUTE VEJLEDNING! Oh yeah!)

Her er det første, sidste og derfor også eneste billede jeg fik taget på turen.
Hvor jeg er? Det jeg absolut ingen anelse om, men det var omkring Tarup-Davinde, jeg holdt pause, læste i min bog og blev overbegloet af køerne (de kom skræmmende tæt på lidt efter billedet blev taget). 

Her er mine ting 'før' jeg tog afsted... (før, som i efter jeg var kommet hjem og hældte mine ting ud i sengen)
De sorte ting i venstre side er min jakke (våd) og mine bukser (ligeså våde).

Her ses min ultra mucho lækre madpakke og de overdrevent lækre kammerjunker/kiks med chokolade jeg havde med.
Eller.... Ihvertfald resterne af dem...
Heh. 


Her er mit kort over området, så jeg vidste hvilken vej jeg skulle. 


De to billeder ovenover er ruteplanen i satelit og som 'almindeligt kort'.
Hvis de er svære at læse, kan man trykke på dem for en større udgave ;)
Den røde ring på det øverste billede viser hvor jeg startede, de røde streger viser hvor jeg nogenlunde gik  henne
i det der grusgravsområde, og den røde pil viser (ca.) hvor jeg holdt pause og tog mit eneste billede. 
Jeg gik som sagt ca. kl tyve i 12, og var tilbage kl. ca. ti i 19.
I alt gik jeg, som det ses på ruteplanerne, 29,4 km - hvilket er okay godt klaret på 6 timer (jeg brugte en time plus det løse, på pauser, stener øjeblikke, undgåelse af traktorer og 'detours/afveje' mm.). Det skal dog siges at de sidste to timer var jeg ret mentalt fraværende mens jeg gik. Med undtagelse af en bjørneklo der stod og var flabet (Jeg turde ikke røre den, og det vidste den - djævelsk plante!)

Uanset hvad, så er jeg helt smadret nu, og kan VARMT ANBEFALE DIG at gøre det samme, altså at gå en overdrevent lang tur - det er virkelig en hjernelufter. Og hvis du alligevel er i nærheden, så kan jeg endnu mere brandvarmt anbefale at gå forbi Tarup-Davinde, det er flot, spændende og man kan vidst fiske hvis man er til den slags...
Jeg ville ikke have noget imod at gøre det igen (nok ikke lige de næste par dage), men så skulle det helt sikkert være med andre end mig selv - SELVOM den første tur man tager, bør gøres alene, ihvertfald hvis man har samme formål som jeg, altså at live op, komme ud af hverdags skallen, slippe for rastløshed og lufte hjernen og tankerne...
Og evt. kan man altid udvide turen med telt og flere måltider, osv.

Over and out! Håber du synes indlægget var tiden værdig, og hvis ikke, så er det synd for dig :D haha, ej...

EDIT:
Da jeg gik, havde jeg INGEN ANELSE om hvor jeg ville ende - derfor er ruteplanen også lavet bagefter ;)

BONUS:
Der er ikke nogen bonus idag! Kom igen imorgen... Høhø.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar