Mange af mine indlæg har været flyvske. De har været vævende mellem pessimistiske eller optimistiske meninger og holdninger, og de har været dybdeborende i formålet med alt ting, ligegyldigheden af ingenting og set med et smalt perspektiv på verden. Det har været eftertænksomt, tankefabrikerende og mest af alt, en subjektiv monolog - en venden vrangen ud mod dig... Derfor vil jeg med disse ord, skrive noget helt almindeligt nede på jorden.
Havet er salt. Hundrede mennesker døde i Syrien idag. Jeg har lige spist kage. Danmark vandt over Holland. Mit værelse er indelukket. Hvad sker der når jeg dør? jeg finder det interessant at finde ud af. Mine planter vokser i min vindueskarm. En radiator kan blive varm. Vand bliver en mangelvare. Børn er jordens fremtid. Øl indeholder alkohol. Skyer er farveløse. Madras er en by i Indien. Blod er rødt pga. jern. Bøger er symboler på papir. Og ærlig talt, så ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Tiden går, og verden fortsætter... måske burde jeg lade være med at tænke over alt ting, lade være med at røre rundt i den der suppe med smag af tanker, og et strejf af følelser, kogt på livets blus og serveret i en skål af tid...
Jeg hopper ned i floden, jeg svømmer med strømmen, floden vi kalder eksistensen, og så ser jeg en film... Imorgen, så vågner jeg og det værste der kan ske, er at jeg dør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar