En guide til film

En af mine store passioner er at se film. Ganske enkelt. Jeg har en ven der aldrig ser film, fordi han ganske enkelt bare SER dem. Og der er en forskel - der er rigtig stor forskel på om man bare SER film, eller OPLEVER film. Idag er film efterhånden så virkelighedstro,at det er svært at se forskel. Jo, selvfølgelig er alt ikke lige så 'realistisk' i film, både grafisk og handlingsmæssigt - men det er virkelighedstro NOK til at vi involverer os i dem, at vi lader vores følelser få frit  løb når vi ser filmene...
Dette er bl.a. grunden til at vi bliver bange for gyserfilm (de fleste af os gør ihvertfald), bliver triste når nogle dør på en trist eller uretfærdig måde, eller bliver glade når hovedpersonen endelig når sit mål.
I film industrien bruger man jo også tricks (trist musik, slowmotion, close-ups osv. osv...) for at fremprovokere følelser hos vedkommende der ser den - jeg vil nu ikke komme længere ind på det, da jeg ellers ville kunne plapre i flere timer :D

For at vende tilbage, så skal det dog siges, at man ikke kan involvere sig i alle film, dette gælder bl.a. komedier - hvor, selvom folk dør, så gør de det måske på en sjov måde, og derfor SER de fleste mennesker bare komedier (dette inkluderer mig).
Min ven SER kun film, og derfor er det da klart han keder sig - hallo, hvem ville ikke gøre det? Film bliver jo lige netop spændende når man kan relatere til dem, når man kan glemme tid og sted og LEVE i filmen, så OPLEVER man den, og så er det langt mere interessant. Et eksempel kunne være at man føler sig mobbet eller undertrykt i hverdagen, og man så ser en film hvor en dreng uden magt, får hævn over sine undertrykkere. Eller man har hjertesorger, og kan relatere til når hovedpersonen får sin udkårne - eller at den udkårne dør... Andre gange er en film bare en oplevelse, når 'karma balancen' bliver skæv, og derefter rettet op på igen - eller at et plot er så afsindigt gennemtænkt at man sidder og gisper efter vejret når den er færdig, og ligefrem er nødt til at undersøge den bagefter for at kapere hvad man lige så...

For at opsummere;
Når man SER film, så kigger man på filmen, ser billederne, og føler ingen spænding/engagement i kroppen...
I modsætning til, når man OPLEVER film, så fortaber man sig i verden, lever i den, og føler hvad skuespillerne føler, eller lader sig opsluge. Hvis man vil opleve en film, så kan man heller ikke bare sidde og snakke imens, eller afbryde den på alle mulige måder - medmindre man er sikker på det forstærker effekten. En film er altså en OPLEVELSE hvis du føler at piller ved dit sind, prikker til dit indre.
Uanset hvad, så skal alle film jo også have en vis standard før de er noget værd...

BONUS:

Det var egentlig meningen at dette indlæg skulle være forslag til film, men dem må du få en anden gang...
Og dog, her er nogle af mine favorit OPLEVELSES film;
Inception - det vildeste plot du nogensinde vil se (du må ikke blinke, ellers misser du handlingen) en oplevelse i den grad.
2.37 - uden at sige for meget, den går lige i hjertet... damn!
Smukke mennesker - hvis du synes Klovn er pinlig, så har du ikke set denne film. Det er mennesket når det er værst/bedst/mest fascinerende.
Shutter Island - en rigtig gispe film... i won't say any more!
Nausicaa in the vally of the wind - et Hayao Miyazaki mesterværk uden lige, langt mere fantastisk end de fleste 200 millioner hollywood film idag...
Drive - en amerikansk film, med amerikanske våben, amerikanske skuespillere OG et dansk manuskript, fabelagtig, men kun hvis man har set en del danske film... ;)
Limitless - som titlen antyder, hvis man OPLEVER denne film, så skal jeg ellers love for man føler sig levende...

Listen kunne fortsætte i det uendelige, men det her er alt for nu - og husk! film er en subjektiv oplevelse, så nyd dem som du bedst kan :)