Er ligeså normalt som at være unormal. Men hvad er normal? Hvad er unormal?
Normal, må være det gennemsnitlige, det generelle, den gyldne mellemvej hvor man smelter ind i mængden, er naturlig, men alligevel er udenfor på den gode måde... Hvis vi nu antager, at de er modsætninger af hinanden, så må unormal altså være det anderledes og skæve, men også til særdeleshed det individuelle, unikke, særlige, specielle - hvilket jo er noget størstedelen af de fleste mennesker prøver at opnå. De prøver at skille sig ud og være sig selv, på den gode måde. Og er det så ikke næsten det samme?
Lad mig sætte det op på en anden måde:
Vi tager alle mennesker i verden. Tager gennemsnittet af dem. Både deres udseende, alder, job, sociale og praktiske evner, deres ejendele og grundlæggende bare deres liv, er det da ikke tankevækkende at denne person, vil være noget af det mest individuelle og helt og aldeles unikke der findes. Normal OG unormal?
Når man så kalder en anden person unormal, er det så ikke bare en konstatering? eller ligefrem et kompliment?
Derfor er jeg glad for jeg ikke er ligesom dig. For hvis vi var ens, så var vi vel næsten samme individ, og jeg ville da være ked af ikke at være mig...
Moralen er, at uanset hvor mærkeligt og anderledes man opfører sig, så er man sig selv, og derfor også unik.
Som et helt normalt menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar