Subjektivt udtryk: 'Kvoter' (ikke at forveksle med fiskekvoter: http://www.regjeringen.no/nb/dep/fkd/dok/veiledninger_og_brosjyrer/2002/fiskekvoter---fastsetting-og-fordeling.html?id=87879)
Kender du det hvor du føler du støder ind i et emne, en genstand, en tanke eller en person, en enkelt gang for meget, indenfor et bestemt stykke tid? Alt efter objektet, kan dette tidsrum variere fra mellem nogle minutter, til en dag og til flere år... Lad mig eksemplificere; du støder tilfældigt, på computeren på et emne om sammenhængen mellem pingviner og gople forekomsterne på Antarktis (jeg er ikke sikker på der er en sammenhæng, men det er for sagen irrelevant), du tænker ikke mere over dette, men synes da det er pudsigt, at du skal have om det selv samme dagen efter i skolen... tilgengæld bliver det en smule mystisk, når du et par dage efter snakker med en ven, og han viser dig en artikel om det, eller du ser en annonce der kommer flyvende, der indirekte har noget med det at gøre... Her har objektet (pingvin-gople-sammenhæng) altså overtrådt sin kvote, og er derfor blevet.. ehm.. bemærksomt? Det er lidt ligesom deja-vu (som jeg vil komme ind på i et andet indlæg, medmindre du har læst indlæg der er nyere end dette, da det sikkert vil stå der...), der også giver sådan en 'hov! nej, det var mærkelig mystisk'...
Et andet eksempel kan være personer, når man støder ind i den samme person, en gang for meget, og det bliver mystisk, ja måske ligefrem stalker agtigt (det er der nu ikke noget i vejen med) - man ved en kvote er overtrådt, når man nærmest kan gætte sig til hvem der står om hjørnet!
Ligesom at deja-vu'er ikke altid er noget skidt, er det at overtræde sin kvote, heller ikke nødvendigvis noget skidt.. Ja faktisk kan det være ualmindelig interessant og gøre ens ellers så kedelige dag, en smule mere livlig og tankefuld (?).. :D
Man skal dog være opmærksom på, at man ubevidst kan lede efter 'kvote overtrædelser', og på den måde forstærke effekten væsentligt... selvom det også kan være god underholdning ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar