mandag den 27. februar 2012

Indviklet forklaring på bloggens URL :D

Den frie vilje er faktisk noget af det mest frie vi har. I realiteten kan vi, os mennesker, gøre hvad vi vil, uanset hvad det end skulle være (til en vis fysisk begrænsning). Spørgsmålet er altså ikke hvad vi kan, eller hvad vi kan tillade os - men om vi kan TAGE KONSEKVENSEN af det vi gør. Tænk over det. I realiteten kan vi rende nøgen i skole, brække os på læreren og sætte ild til samtlige skraldespande... muligheden er der jo? der er ingen der 'stopper' os, ingen der 'forhindrer' os (der vil selvfølgelig fysisk nok være nogle mennesker de forsøger at stoppe en, men det er delvist irrelevant). Har man drømme, er der intet der stopper dig fra at føre dem ud i livet! Der er intet at frygte i verden, overhovedet - så længe man kan tage konsekvensen. Det værste der kan ske, er at man dør (hvilket måske kan være lidt upraktisk).

Hvad vi end ser og gør, så vil vi altid kun se tingene fra vores egen vinkel, ud af vores egne øjne. Det kan være særligt skræmmende at vide, at man er så lille i forhold til universet, men oplever alt, hele eksistensen, livet, alt hvad man ved og har oplevet, gennem de øjne... De fascinerer mig grænseløst, at hele denne verden og eksistens, lige så godt kan foregå inde i hovedet (hvilket den jo egentlig gør, da det er der man forarbejder tanker, som sådan set er det, der skaber ens verden). Særligt når dette går op for mig, når jeg tænker over det, så føler jeg mig voldsomt distanceret til eksistensen - og derfor føler jeg, helt paradoksalt og omvendt, at jeg lever, og at jeg kontrollerer den verden jeg har 'skabt', den jeg eksisterer i...

Derfor frygter jeg heller ikke døden, og ja, nogle gange (this is fucked up) så glæder jeg mig nærmest til at dø - bare for at finde ud af hvad der så sker...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar