Jeg elsker anførselstegn. Pludselig bliver en bitter kommentar til et dybt og meningsfuldt citat, man ikke har nogen ansvar for... en ren objektivisering.
Det bedste er, at man kan citere sig selv når man ikke vil have ansvaret for det man skriver. Ren litterær glæde.
Fx:
(uden citatifisering)
Den klamme møgsæk har taget alle mine øller? Hva fuck sker der? Lede sæk! Stupide mennesker, saver den gren over de står på, bagefter så står mongolerne og spørger anklagende: hvorfor stoppede i mig ikke? Fordi du er fucking dum, og ikke det værd - især ikke når du hapser mine øller...
(med citatifisering)
''Stupide mennesker, saver den gren over de står på, og spørger anklagende: hvorfor stoppede i mig ikke?''
Ingen kommentarer:
Send en kommentar