Med fare for...

Religion er for svage mennesker.
Mennesker, der godt kan lide at være sikret efter livet.
Mennesker, der snylter og nedbryder samfundet, i stræben efter 'efter-livet'.
Mennesker, der ikke behøver tage ansvar for deres handlinger.
Mennesker, der ikke behøver tage ansvar, som følge af den guddommelige hånd der styrer deres liv.
Mennesker, der handler i idioti, og skyder skylden på de højere magter.
Mennesker, der kalder skæbnen for fastlagt, og gør den til deres syndebuk.
Mennesker, der ikke har fantasi, ikke tør have fantasi nok, til at kreere deres egen mening med livet.
Mennesker, der hellere vil læse den i en bog.
Mennesker, der er dyr, blinde for logik.
Mennesker, der hellere kigger den anden vej, af frygt for at deres gud er et falsum, og de kun er dem selv -
at de kun er tomme skaller af kød og blod, og den eneste der bestemmer og afgør tingene her i livet er kaos.
Kaos og dem selv.
Dermed kan jeg i skrivende stund godt få ondt af dem, da kaos ikke er ligeså betryggende som 'lysets vej'.
Men...
Religion er stadig for svage mennesker - svage af sind, stærke i tro.