Der står jeg. I mit køkken, alene, med en pose pulverkartoffelmos (som jeg fandt i en plastic pose i en random camp - det er altså lækkert nok) og synes lidt at der mangler noget... Jeg åbner derfor op for køleskabet, hvor jeg identificerer en gammel gulerod, to glas med ukendte væsker, en halv beton lurpak smør... jeg drejer hovedet mod skabslågen, og her slår det mig, vi har kulør. Mad kulør. Sovse kulør. Kulør. Sojalignende kulør. (en kort anekdote: første gang jeg stiftede rigtigt kendskab til kulør, var i skovbørnehaven da vi skulle lege negermænd og konkurrere med de andre hold... vi havde sågar små fine skjolde... der var vidst også noget med nogle påskeæg og-... øh.. anyways, det er alligevel 12-13 år siden)
Karamel, amoniseret karamel baseret kulør. Det går op for mig, at det egentlig er mærkeligt man farver sovsen (... min mormors brune sovs smager faktisk ret meget af kulør, nu hvor jeg tænker over det...).
Af en eller anden grund, så kan sovs ikke have sin naturlige farver. Det svarer til at man farver en... øh... egentlig farver man alt ting idag... fordi... altså det er åndssvagt fordi... (masser af punktummer!) Ok, nevermind, jeg skal... ehm... spise... (mere mos! hehehe)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar