I mit efterhånden mange årige liv, har jeg opdaget flere sandheder, og vil her på bureaukratisk, men praktisk, vis fremføre et par af dem (du kender sikkert til nogle af dem):
§ 1. Kontrast.
Kontrast i tilværelsen er som vand for kroppen, helt og aldeles grundlæggende for et funktionelt og gnidningsfrit maskineri, som kroppen eller eksistensen. Med Kontrast mener jeg, at man helt fundamentalt skal have det skidt, for at kunne have det godt og vice versa. Som ying og yang, der ikke kan eksistere uden hinanden, eller som lyset der kun kan være til hvis det er omgivet af (relativt) mørke. Man kan sammenligne Kontrast med en rutsjebane i tivoli; nogle gange går det opad bakke, det er ikke særligt sjovt, og måske lidt ubehageligt at føle sig så klemt - andre gange suser man ned af bakke, og tænker knap nok over det hele for det er så overvældende og underholdende. Uanset hvad, så er de begge afhængige af hinanden.
Forestil dig en rutsjebane der bare kørte i ring, uden nogle kurver. Det ville gå stærkt jovist, men man ville ikke opfatte så meget fordi man bare fes derudad, det ville blive trivielt, og trivialiteter er de rene livsglæde knusere.
Hvad jeg prøver at sige er, at hvis du ikke har nogle op og nedture i livet - så har du ikke noget liv. Bum.
§ 2. Måde.
Hvis man skal henvise til ovenstående, så er det ligeledes vigtigt at man ikke bare kører på 120% 24/7 det ene øjeblik, og ligger passivt halvdød på stand-by det næste. Alt med måde lyder et gammelt ordsprog, og aldrig har jeg kendt et ordsprog med højere sandhedsværdi. Alt hvad vi siger, gør, tænker og oplever har en måde, eller et mådeområde, der er optimalt. Tag fx alkohol; er man til fest og drikker ikke noget eller drikker kun 1-2 øl (det skal siges jeg har fuld respekt for folk der ikke drikker - så er det slået fast), så for man det sandsynligvis ikke lige så sjovt som ens med festgængere - på den anden side, hvis man drikker for meget, så ender man med at hælde maveindholdet ud på krampagtigt vis eller vågner op til en ommøblering af de øvre etager, hvor hele håndværkerlauget fra nærmeste by er gået i sving med trykluftbor og motorsave. Sådan ca.
Andre eksempler på mådehold kan være tid man tilbringer sammen med andre, eller tilbringer alene foran computeren. Det kan være antallet af tanketimer, altså den tid du bruger på at spekulere og planlægge din vågnetid, hvor du oplever og lever. Tænker man sig aldrig om, risikerer man at få en usammenhængende hverdag uden struktur og kompleksitet. Tænker for meget over alt ting, ender man at drukne sig selv i indadvendthed, tankespiraler og grublerier - til sidst kan man bruge så meget tid på tankerne, at tankerne bliver det man bruger mest tid på. Tankerne kan opsluge og fortære dit indre, og vil ultimativt æde din lyst til eksistens. Derfor, alt med måde. Et sidste eksempel kan være måden man opfører og fremstiller sig overfor andre mennesker, der er åbenlyst, men også værd at tænke over, at man ikke skal være for omfavnende og overkærlig, men heller ikke for distanceret, kostbar og kølig. Det er ligefør jeg vil vove den påstand, at ALT hvad man gør her i eksistensen kan overgøres eller undergøres, og har en gylden mellemting, et flow, som giver den bedste fremgang, det sublime.
Det er ikke nemt at leve med måde - men det er værre at leve uden.
§ 3. Fremtoning.
Jeg vil gøre det her afsnit super kort, da mine fingre er middelsvært udtrykkede (det lyder lidt nasty); med Fremtoning mener jeg den måde du viser dig overfor verden, ikke den du 'er', men den du er overfor verden. Det bedste eksempel er en eksamen, det handler IKKE om HVAD du ved, men derimod hvad folk TROR du ved. Du er jo trods alt den eneste i verden der kender til dit eget indre. Hvis du lader folk tro at du ved og kan langt mere end du rent faktisk kan - ja så vil det naturligvis betyde at de tænker højere tanker, eller lever i troen om at du ved mere, om dig.
Det var alt for dette indlæg, men jeg regner med indskrive flere guldkorn fra min eksistens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar