mandag den 11. juni 2012

Frank Jæger: Være-digtet

O at være en Høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en Have,
pikke et rødhudet Bær.
 

O at være en Tøjhund,
kysse en blankøjet Dreng,
bo i hans venlige Arme,
sove sig mæt i hans Seng. 
O at være et æble,
svulme i rigdom og Mag.
Suge begærligt i Stilken,
slippe en Sensommerdag. 
O at være en Stodder
stedt paa den regnvaade Vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Saadan en Stodder er jeg.

søndag den 10. juni 2012

Helt almindeligt nede på jorden.

Mange af mine indlæg har været flyvske. De har været vævende mellem pessimistiske eller optimistiske meninger og holdninger, og de har været dybdeborende i formålet med alt ting, ligegyldigheden af ingenting og set med et smalt perspektiv på verden. Det har været eftertænksomt, tankefabrikerende og mest af alt, en subjektiv monolog - en venden vrangen ud mod dig... Derfor vil jeg med disse ord, skrive noget helt almindeligt nede på jorden.

Havet er salt. Hundrede mennesker døde i Syrien idag. Jeg har lige spist kage. Danmark vandt over Holland. Mit værelse er indelukket. Hvad sker der når jeg dør? jeg finder det interessant at finde ud af. Mine planter vokser i min vindueskarm. En radiator kan blive varm. Vand bliver en mangelvare. Børn er jordens fremtid. Øl indeholder alkohol. Skyer er farveløse. Madras er en by i Indien. Blod er rødt pga. jern. Bøger er symboler på papir. Og ærlig talt, så ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Tiden går, og verden fortsætter... måske burde jeg lade være med at tænke over alt ting, lade være med at røre rundt i den der suppe med smag af tanker, og et strejf af følelser, kogt på livets blus og serveret i en skål af tid...
Jeg hopper ned i floden, jeg svømmer med strømmen, floden vi kalder eksistensen, og så ser jeg en film... Imorgen, så vågner jeg og det værste der kan ske, er at jeg dør.  

lørdag den 9. juni 2012

Slæbehjerne, klæbehjerne, flæbehjerne...

Så...
Du vil gerne vide hvor stort universet er?
Du vil gerne vide hvad der er på den anden side?
Du vil gerne vide hvor hele eksistensen foregår?

Jeg skal give dig svaret med det her billede:


Personligt udformet i blåler af undertegnede. 
(blå ler er ikke blåt, ligesom at rødler ikke er rødt, de er næmere grå og brune - men dette billede er så også blevet voldtaget i picasa... fordi jeg kunne)

fredag den 8. juni 2012

Challenge accepted?

Jeg føler mig delvist tryllebundet - delvist udfordret... Troede ellers jeg var okay god til det der robo dance :O

SE DEN!:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=KvZix38meQs

Og ellers, så tjek den her kanal ud ;) - tilhører.... MIG! :D
http://www.youtube.com/user/nyqqi/videos

tirsdag den 5. juni 2012

En tilbagevendende monolog/some heavy shit...

Prøv at tænk
Hvis alle kendte mennesker
Der døde, og begik selvmord
Ikke var tossede og begik selvmord
Men begik selvmord, fordi de var tossede
Begik selvmord, fordi de kendte sandheden
Selvmord, fordi sandheden var for meget at bære
Fordi sandheden enten ingen mening gav, eller var for overvældende at forstå
Sandheden, der kun kunne forklares ved selvmord
Der kun kunne sætte en stopper for denne overvældenhed
Kun kunne kvæles, ved mord på eget sind, ved mord på eget selv
Kunne føles hvert øjeblik de var vågne, eller i deres drømme
Føles, som en uendelig skrigen, en mand der banker på skallens inderside
Som katten der kradser på døren
Katten i sækken, der bliver lukket ud, ved en tilsyneladende uskyldig åbenbaring
I sækken, i maven, der starter galskaben
I maven vokser uhyret, og kravler op ad ribbene, som en stige, en stige der stiger til hovedet
Vokser og vokser, som bitter syre efter et fedtet måltid
Og vokser, stiger snart op til munden, oversvømmer de hvide bebyggelser
Vokser, trykket vokser, den sammensnerpede muskel, brækkes åben
Trykket blæses ud, en enorm kraft udløses og der falder ro på omgivelserne
Det er sandheden der kravler ud af kroppen - og enten er den uforståelig, overvældende eller simpel.

De mænd, forstod, måske at der slet ingen sandhed var, at sandheden ikke eksisterede
Mænd, der gik fortabt i tanker
Der ikke kunne kapere, at Nietzche havde ret, at gud var død, og meningen med livet
Ikke var, at der var åbenbaringer tilstede - åbenbaringer der ville forklare

Meningen med livet er, at der ingen mening er.
Meningen med livet er, et spørgsmål, som mennesket endnu ikke forstår at svare
Meningen med livet er, et spørgsmål der er opstået, fordi mennesket er klogt nok til at stille spørgsmålet - men ikke klogt nok til at svare på det. Og det var det der drev dem til døde.

Tror jeg.

dedikeret til dig


EDIT:
Nogle gange, så gør jeg mig ikke helt klar over hvad jeg mener, så for delvist at forklare mig selv hvad jeg mener, kommer her en forklaring:
Mange (forholdvis) kendte historiske personer, som fx Kurt Cobain, Ernest Hemingway, Michael Strunge (og andre : http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_suicides)
begik selvmord.
Selvfølgelig var nogle så fucked up på stoffer og des lige, at det nok var det der forårsagede deres tidlige død, mens der er en del, der mente at de havde fundet løsningen eller svaret på noget stort og åbenbarende. De var gale eller geniale.
Spørgsmålet er, om de var født 'normale' og herefter havde 'opdaget' noget stort, hvor de ikke kunne fatte, forstå eller kapere denne opdagelse (fordi den enten var voldsomt simpel, voldsomt kompliceret, voldsomt ikke-eksisterende eller voldsomt uforklarlig - både overfor verden og for en selv...), at de var blevet sindsyge, tossede og herefter slog sig ihjel. De var så geniale at de blev gale af det.

Man kan sammenligne det lidt med at opdage hvad der er for enden af universet, og slet ikke kunne forstå hvor skønt eller grusomt det er... - måske, så er døden det endelige svar, eller også, så er døden måden at få svaret til at ophøre med at plage en.
Eller, ''når du stirrer ned i afgrunden - så stirrer den tilbage på dig'' - og den stirrer så hårdt at du går i stykker af det...
Damn, det her er hjernesmeltende. Og så lige på min fødselsdag. Tør slet ikke tænke på hvad jeg kunne ha skrevet hvis jeg havde været påvirket af euforiserende rusmidler.

BONUS:
I min research (lol, som om jeg researcher alt hvad jeg skriver) fald jeg over denne temmelig spændende side:
http://www.metanoia.org/suicide/
Læs den hvis du lyster :)

søndag den 3. juni 2012

En guide til film

En af mine store passioner er at se film. Ganske enkelt. Jeg har en ven der aldrig ser film, fordi han ganske enkelt bare SER dem. Og der er en forskel - der er rigtig stor forskel på om man bare SER film, eller OPLEVER film. Idag er film efterhånden så virkelighedstro,at det er svært at se forskel. Jo, selvfølgelig er alt ikke lige så 'realistisk' i film, både grafisk og handlingsmæssigt - men det er virkelighedstro NOK til at vi involverer os i dem, at vi lader vores følelser få frit  løb når vi ser filmene...
Dette er bl.a. grunden til at vi bliver bange for gyserfilm (de fleste af os gør ihvertfald), bliver triste når nogle dør på en trist eller uretfærdig måde, eller bliver glade når hovedpersonen endelig når sit mål.
I film industrien bruger man jo også tricks (trist musik, slowmotion, close-ups osv. osv...) for at fremprovokere følelser hos vedkommende der ser den - jeg vil nu ikke komme længere ind på det, da jeg ellers ville kunne plapre i flere timer :D

For at vende tilbage, så skal det dog siges, at man ikke kan involvere sig i alle film, dette gælder bl.a. komedier - hvor, selvom folk dør, så gør de det måske på en sjov måde, og derfor SER de fleste mennesker bare komedier (dette inkluderer mig).
Min ven SER kun film, og derfor er det da klart han keder sig - hallo, hvem ville ikke gøre det? Film bliver jo lige netop spændende når man kan relatere til dem, når man kan glemme tid og sted og LEVE i filmen, så OPLEVER man den, og så er det langt mere interessant. Et eksempel kunne være at man føler sig mobbet eller undertrykt i hverdagen, og man så ser en film hvor en dreng uden magt, får hævn over sine undertrykkere. Eller man har hjertesorger, og kan relatere til når hovedpersonen får sin udkårne - eller at den udkårne dør... Andre gange er en film bare en oplevelse, når 'karma balancen' bliver skæv, og derefter rettet op på igen - eller at et plot er så afsindigt gennemtænkt at man sidder og gisper efter vejret når den er færdig, og ligefrem er nødt til at undersøge den bagefter for at kapere hvad man lige så...

For at opsummere;
Når man SER film, så kigger man på filmen, ser billederne, og føler ingen spænding/engagement i kroppen...
I modsætning til, når man OPLEVER film, så fortaber man sig i verden, lever i den, og føler hvad skuespillerne føler, eller lader sig opsluge. Hvis man vil opleve en film, så kan man heller ikke bare sidde og snakke imens, eller afbryde den på alle mulige måder - medmindre man er sikker på det forstærker effekten. En film er altså en OPLEVELSE hvis du føler at piller ved dit sind, prikker til dit indre.
Uanset hvad, så skal alle film jo også have en vis standard før de er noget værd...

BONUS:

Det var egentlig meningen at dette indlæg skulle være forslag til film, men dem må du få en anden gang...
Og dog, her er nogle af mine favorit OPLEVELSES film;
Inception - det vildeste plot du nogensinde vil se (du må ikke blinke, ellers misser du handlingen) en oplevelse i den grad.
2.37 - uden at sige for meget, den går lige i hjertet... damn!
Smukke mennesker - hvis du synes Klovn er pinlig, så har du ikke set denne film. Det er mennesket når det er værst/bedst/mest fascinerende.
Shutter Island - en rigtig gispe film... i won't say any more!
Nausicaa in the vally of the wind - et Hayao Miyazaki mesterværk uden lige, langt mere fantastisk end de fleste 200 millioner hollywood film idag...
Drive - en amerikansk film, med amerikanske våben, amerikanske skuespillere OG et dansk manuskript, fabelagtig, men kun hvis man har set en del danske film... ;)
Limitless - som titlen antyder, hvis man OPLEVER denne film, så skal jeg ellers love for man føler sig levende...

Listen kunne fortsætte i det uendelige, men det her er alt for nu - og husk! film er en subjektiv oplevelse, så nyd dem som du bedst kan :)

lørdag den 2. juni 2012

Before breakfast...

''Are you hungry?
Are you sick?
Are you begging for a break?
Are you sweet?
Are you fresh?
Are you strung up by the wrists?
We want the young blood
Are you fracturing?
Are you torn at the seams?
Would you do anything?
Fleabitten motheaten?
We suck young blood
We suck young blood
Woah woah
Won't let the creeping ivy
Won't let the nervous bury me
Our veins are thin
Our rivers poisoned
We want the sweet meat
We want the young blood''