Mere mørt kød (dvs. mere håndgribeligt indslag)

Jeg vil for den jævne læser hermed lave et indlæg som indeholder færre dele pseudo poesi, og flere dele udjævnet dansksprog, thi jeg har overvejende længe op proklameret mig størrer mængde lyrisk litteratur.. Nu til sagen:

Livet (one shall not over do it...)
Okay okay, vi prøver igen;
En uge. En uge er en snurrende dynamo, som altid ender ved udgangspunktet, mandag morgen. En kosmisk cirkulation, en rendyrket rutine.
Mandag. Morgen. Du bruger hele ugen på at grisse dine sanse indtryk til, dit skrivebord, dine ture frem og tilbage mellem mennesker, folk der mimrer munden til lydbølger der aktiverer en lang række tanke mønstre i dit sind. En lyd, en brise kan fremkalde projektioner i hovedet, der via komplicerede gange, gennem smuthuller, og udenom genveje fører til klodser af tungesinder. Medier, mennesker, alle som en trykker løs på de knapper der er forsøgt gemt væk. Der oprøres masker på dit ansigt, og de skrabes løbende af, oversat til fremmede figurer. Men det er ikke hurtigt nok, og bunken af tankesnegle og himmeldrys stakker sig op, du puster efter vejret, og trækker med øjnene indtryk til dig.
Dine gæster står på hovedet, står i kø, for at besøge dig! Men du har ikke lyst til gæster, for du har travlt med at sende de første hjem - skønt de ingen transport har...
Du ender med at spise så hurtigt at du ikke smager, men bare spiser for at spise - du indsamler tanker, seværdigheder, oplevelser, indtryk, fugemasse og fyldevæske så hurtigt, at du ikke kan håndtere og vende dem. Du drukner i masse, i dit badekar, tiden går med at planlægge tid, tiden går med at få mere tid, tiden går med at spørge, hvornår? hvordan? Istedet for at spørge hvorfor? stoppe op, og svare på spørgsmålene... Tiden går med at stille de spørgsmål der alligevel ikke er tid til at besvare. Og istedet for bare at hive proppen i bunden ud, og give slip, så bliver vi alle ved.
Til sidst sidder du søndag eftermiddag med en snørklet masse af skribleri, fnadder, spladedeting og diverse restmoduler af våde, firkantede, praktiske, beskidte eller metalliske tanker. Og hvad gør du så? Så gør du rent. Du rydder, noterer, fremfinder, noterer, rydder af og starter forfra. Søndag aften er du klar. Søndag aften er der rent bord, der er saglig fred i sindet, genstandelige ejendele placeret på deres respektive pladser og du sætter dig, klar til at leve og hygge og fløde skummet. Men hov? Der er altid to ting i vejen, tjære og sten. Sagt på en anden måde; du er enten for træt til at lave noget, eller også så er tavlen så ren, så selv den mindste strøtanke vælter hjernekassen og spreder aftaler og samtaler og holdte taler, OG alt det andet du møjsomt har tørret op, og vredet ud over tastaturet. Så du går i seng, og så er vi tilbage, det er mandag, og det er morgen. Der skal svines, og der bliver svinet rigtig meget!
Det er tankefråds af den mellemrigtige slags, og den er svær at slippe af med - alternativt må jeg leve i mellemtiden, mellem hovedet og fødderne, så det gør jeg, og jeg gør det godt!

(Hmm, det endte alligevel ikke som husmandskost, altså indlægget. Beklager.)