tirsdag den 11. september 2012

Englænderen, alene

En himmel står op over bjerge
lægger sig tungt på skyerne
plysset pude på jorden vandrer
lange græsser hæver sig truende
stopper sig med unge skud
skæve øjne stirrer i mørket
lurer med drejet hoved

En bjørnetjeneste, en kæmpe tjeneste
skuddene fyger om den sorte
skuddene fuger om den hvide
frådser med nålene, forslugt
brøler, sære tegn skærer luften

Flader ud på mulden
kosmos kigger ned
bambusblod, flyder ud
den lille bamse
akupunkteret, og kosmisk forladt
kaos er dens nye hjem

Gammel og kroget
med monokel og hat
griber guldet med ørnefingre
betaler de fattige kryb
skyder genvej med skytter

Pander dig en, på din pande
da, sidder han på stribemis
slubrer i sin gråde
fedter med sine fingre
manderig, og badet i apati
kosmiske skrupler må vente ved døren
dørmændende er betalt

Så når klubben lukker
og din hvide bold er slugt
grebet af grønsværens hul
og blæret er trukket med skyerne
absorberet af himlen
føler du dig så
nicynice?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar