fredag den 24. august 2012

Sæbe og andre fødevarer/bøf og andre rengøringsmidler

Fængslet i småtid.
Sammenhæng går i smadder.
Åbner munden på vid.
En lind strøm af pladder.

Tanketomhed fra nær og fjern.
Du holder dig for øret.
Holdninger, en evig kværn.
Sindet bliver pløret.

Munden flytter sig i evig facon.
Skifter udseende og kulør.
Farve og jargon.
Griber os i sine klør.

Klemmer bumser af idioti.
Du ligger fladt på flisen.
Det er snart forbi.
Smager på en sær fnisen.

Alle de stupide.
Dem med vræletrang
Grufuldt de vil lide.
Kvast i min hjernetang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar