Der larmer stilheden.
Der er væske tør.
Der lugter farver.
Der kan smager lys.
Der slår man sig på tomhed.
Der stikker man sig på aggressive stemmer.
Der krøller en tunge sig sammen af sure mennesker.
Der bliver man kvalt i sin egen eksistens.
Der vokser papir jo mere du maser det sammen.
Der brænder ild med sorte flammer, og flammerne bliver varmere af kulde.
Der er du nødt til at holde fast i jorden for ikke at flyve væk i natten.
I den verden er du ikke dig, men en genstand af mørkt materie, der drejer, skubber og tvinger dimensionen rundt om dit materie legeme, der puster død i gløder, din tavshed giver ekko og dine øjne ser intet lys eller mørke, ej heller blå, gul eller rød - men den fjerde farve, en farve uden for rækkevidde, der lugter af himmel, smager af tid, kan mærkes på en overflade lavet af ren glæde, lyder som streger på en sky og kun kan ses, hvis du lukker dine åbne øjne helt i og op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar