Sommetider, ofte, en gang i mellem, nogle gange, til tider, undertiden, det hænder, det sker, sjældent, på nogle tidspunkter... du ved hvad jeg mener - der får jeg det som om mit sind, og den person jeg ser i spejlet er adskilt. Ikke to personer, men istedet for at være et samlet mig, en marionet-krop og et jeg-sind. Jeg kan kigge ind i spejlet, og blive overrasket over at jeg har et udseende, en materiel fremtoning - en fysisk eksistens. Jeg føler ikke at jeg er forbundet til min krop, at den er en del af der hvor sindet bor. Og det er mystisk. Som om jeg sidder inde bag glasøjnene og trækker i trådene og kigger ud.
Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det - men det er meget mærkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar