lørdag den 10. marts 2012

Stalking VS. Observation

Jeg har idag en gæst med i studiet, han hedder John-John og har det samme specielle talent som mig, nemlig M.O.S. (Maximalt Observations Syndrom). Velkommen til! :D

''Tak skal du have Nyg-Nyg... nu vil vi gå lige til sagen. Jeg oplever gang på gang, at folk fejlagtigt tolker mine exceptionelle observationsevner, som værende noget helt andet, nemlig det der i dag kendes som "stalking" (Stalking betyder, at man forfølger en person, som man er besat af). Dette er dybt forkert og frustrerer mig inderligt. Jeg er ikke en stalker, fordi jeg lægger mærke til menneskerne omkring mig og kan lide, at observerer folk. Det at kunne lide at observerer folk, kan nemt misforstås af mennesker der ikke har den samme mentale sanselighed og perception af omverdenen. De ser det istedet, som værende "klamt og skummelt". Men i sandhed, så er det blot en ekstra dimension af virkeligheden. Jeg lægger mærke til verden og menneskerne omkring mig, og lagrer det i min hukommelse. Jeg genkender folks ansigter, selvom jeg måske ikke kender deres navne og jeg lægger mærke til deres personlige træk og genkendelige egenskaber eller handlinger/vaner.
Så er det mig der er mærkelig og anderledes, eller er det i virkeligheden mine medmennesker der går glip af et ekstraordinært livsperspektiv? ...''

*rørt til tårer over genkendelighed*
tak, tak skal du have John-John, jeg ved hvordan du haver det. Og dermed siger vi tak for idag, og håber at læseren har fået en ny vinkel og tilgang til folk der har M.O.S.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar