torsdag den 8. marts 2012

Obecalp.

En mand havde en sygdom, han var helt overbevist om, at han var alvorligt syg og havde været det i mange år. Han opsøgte mange læger, men ingen kunne hjælpe ham eller finde ud af hvad der var galt - de fortalte ham alle sammen at han var sund og rask... en periode var han stresset, og begyndte at tabe sig i vægt, blive forkølet og få mavesår. Han var overbevist om at det var hans uforklarlige sygdom, så endnu en gang opsøgte han diverse læger... På dette tidspunkt var han begyndt at få en reel chance for at dø, da han ikke kunne spise, kastede op og ofte besvimede. En læge hørte om ham, og fik ham under en MRI skanner, for at undersøge ham. Resultatet viste, at han havde en ny, ukendt og meget farlig infektion på leveren. Heldigvis kunne de fjerne det inficerede område, og på den måde redde ham - dog fik han at vide, at indgrebet ville give ham kvalme i nogle uger efter, og at han skulle tage særlig medicin i et halvt år. Gjorde han dette, ville han med meget stor sikkerhed blive rask.
Lægerne operede ham, og ganske rigtigt fik han meget voldsom kvalme, der heldigvis fortog sig efter nogen tid... Manden endte med at blive helt rask, og lever i bedste velgående idag.
''Og hvad så?'' tænker du måske...

Jo, manden var syg, men ikke fysisk - faktisk så var der aldrig noget galt med hans krop, udover det faktum at hans hjerne, hans psyke ikke havde det for godt. Han var psykisk syg. Ikke sådan tosset, mentalt handikappet eller skizofren, men var derimod delvist hypokonder, og havde delvist hjernevasket ham selv, med ideen om at han var syg... Lægerne opererede aldrig manden på nogen måde. Det lagde ham i narkose, skar et lille snit, syede det sammen, og ventede nogle timer til narkosen lettede. Medicinen var vitamin piller. Og MRI scanningen viste aldrig noget som helst. Det der faktisk reddede ham var ham selv - eller troen på ham selv. At kunne tænke sig rask er en mulighed de færreste overvejer, men er en enormt vigtig faktor for egen helbredelse, fra den mindste forkølelse til den alvorligste kræft.
Lægen der reddede ham var ikke læge, men ekspert i placebo. Og placebo kan gøre en enorm forskel, større end nogle kirurgiske eller medicinske behandlinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar