Udgået for frustrationer...

Så er jeg i denne omgang udgået for frustrationer, og kan slappe af... Det er sjovt, fordi jeg er både udgået i den forstand at jeg ikke har flere (lige nu) frustrationer, som i når man er udgået for en bestemt vare i et supermarked - men jeg er også udgået, i den forstand, at jeg simpelthen har været ude at gå en kæmpe lang tur (sådan virkelig ''er du lidt smadret i hovedet'' lang tur), dvs. jeg er UD-GÅET... Høhø.

''Men har du da været frustreret? Og har du været ude at gå? Og jamen hvad hvorfor?...'' kunne jeg forestille mig den interesserede læser spørger, og hertil vil jeg gerne undskylde, lad mig starte fra starten:

Det startede med at jeg var frustreret og bitter og træt af at sidde og ikke lave noget, som om jeg stille og rolig skrumpede ind og blev en apatisk klump dødt kød... DERFOR så besluttede jeg mig for at gå. Mandag til torsdag havde jeg siddet og været død og uden livslyst, bl.a. som følge af diverse brudte aftaler og egen deprimerende tankegang (nok om det), så nu skulle der ske noget! Jeg skulle ud, og jeg skulle være fri og jeg skulle ha luft til hovedet... Derfor stod jeg altså tidligt op fredag (idag, tidligt = kl. 9 (det er tidligt for mig, okay?)) og satte mig som mål at gå, og blive ved med at gå, til jeg blev træt af at gå. Se hvor vejen førte mig hen, og tvinge rastløsheden væk, ved brutal kampgang (og dog, det var stille og roligt - eller, sådan forholdsvis stille og roligt... okay okay, jeg går nok lidt hurtigere end de fleste)...
Jeg væbnede mig med Hr. Rygsæk, Mr. Jakke og Doktor Ipod, samt deres kollegaer Bogmand, Liggeunderline (lol), Mad/drikke & Co, samt Kuglepir og Papen.
Kl. 11.42 (ca.) begav jeg mig altså ud på eventyr.

Nu kunne jeg jo selvfølgelig ha været super smart og ha taget kamera med, og i bedste 'se min kat, og mine sko, og min hånd'-facebook stil, dokumenteret min lange rejse - MEN det havde jeg ikke...
''HEY! jeg har min mobil'' tænkt jeg, så derfor tog jeg et billede (det eneste) og opdagede at der ikke var strøm nok på til flere billeder... Øv-bøv!,
Fortvivl ej kære læser! Du får istedet en manipuleret 'post-journey' udgave med alt hvad der hører til
(V. 2.0, nu med RUTE VEJLEDNING! Oh yeah!)

Her er det første, sidste og derfor også eneste billede jeg fik taget på turen.
Hvor jeg er? Det jeg absolut ingen anelse om, men det var omkring Tarup-Davinde, jeg holdt pause, læste i min bog og blev overbegloet af køerne (de kom skræmmende tæt på lidt efter billedet blev taget). 

Her er mine ting 'før' jeg tog afsted... (før, som i efter jeg var kommet hjem og hældte mine ting ud i sengen)
De sorte ting i venstre side er min jakke (våd) og mine bukser (ligeså våde).

Her ses min ultra mucho lækre madpakke og de overdrevent lækre kammerjunker/kiks med chokolade jeg havde med.
Eller.... Ihvertfald resterne af dem...
Heh. 

Her er mit kort over området, så jeg vidste hvilken vej jeg skulle. 

De to billeder ovenover er ruteplanen i satelit og som 'almindeligt kort'.
Hvis de er svære at læse, kan man trykke på dem for en større udgave ;)
Den røde ring på det øverste billede viser hvor jeg startede, de røde streger viser hvor jeg nogenlunde gik  henne
i det der grusgravsområde, og den røde pil viser (ca.) hvor jeg holdt pause og tog mit eneste billede. 

Jeg gik som sagt ca. kl tyve i 12, og var tilbage kl. ca. ti i 19.
I alt gik jeg, som det ses på ruteplanerne, 29,4 km - hvilket er okay godt klaret på 6 timer (jeg brugte en time plus det løse, på pauser, stener øjeblikke, undgåelse af traktorer og 'detours/afveje' mm.). Det skal dog siges at de sidste to timer var jeg ret mentalt fraværende mens jeg gik. Med undtagelse af en bjørneklo der stod og var flabet (Jeg turde ikke røre den, og det vidste den - djævelsk plante!)

Uanset hvad, så er jeg helt smadret nu, og kan VARMT ANBEFALE DIG at gøre det samme, altså at gå en overdrevent lang tur - det er virkelig en hjernelufter. Og hvis du alligevel er i nærheden, så kan jeg endnu mere brandvarmt anbefale at gå forbi Tarup-Davinde, det er flot, spændende og man kan vidst fiske hvis man er til den slags...
Jeg ville ikke have noget imod at gøre det igen (nok ikke lige de næste par dage), men så skulle det helt sikkert være med andre end mig selv - SELVOM den første tur man tager, bør gøres alene, ihvertfald hvis man har samme formål som jeg, altså at live op, komme ud af hverdags skallen, slippe for rastløshed og lufte hjernen og tankerne...
Og evt. kan man altid udvide turen med telt og flere måltider, osv.

Over and out! Håber du synes indlægget var tiden værdig, og hvis ikke, så er det synd for dig :D haha, ej...

EDIT:
Da jeg gik, havde jeg INGEN ANELSE om hvor jeg ville ende - derfor er ruteplanen også lavet bagefter ;)

BONUS:
Der er ikke nogen bonus idag! Kom igen imorgen... Høhø.

Den nye skræk!!

Først var der DRÆBERSNEGLEN, så kom ELMESYGEN, derefter blev vi angrebet af FUGLE INFLUENZAEN, og lige før det blev vi invaderet af KÆMPE KRABBER og PSYCHO MINK (ok ok, måske lidt overdrevet)...

...men vi har intet set endnu, for nu er den her, den splinter fanta-farlige morderiske dødsensfarlige

KATASTROFE BJØRNEKLO !!! D:

Hvad jeg prøver at sige er, at når der er agurketid i TV, så er det skræmmende hvad journalister graver op af rædselskabinettet - stakkels os intetanende danskere!

Stumbleupon, can i ever thank you enough?

Her er noget jeg stumblede over for nylig:

''Ten Rules for Being Human

1.	You will receive a body. You may like it or hate it, but it's yours to keep for the entire period.
2.	You will learn lessons. You are enrolled in a full-time informal school called, "life."
3.	There are no mistakes, only lessons. Growth is a process of trial, error, and experimentation. The "failed" experiments are as much a part of the process as the experiments that ultimately "work."
4.	Lessons are repeated until they are learned. A lesson will be presented to you in various forms until you have learned it. When you have learned it, you can go on to the next lesson.
5.	Learning lessons does not end. There's no part of life that doesn't contain its lessons. If you're alive, that means there are still lessons to be learned.
6.	"There" is no better a place than "here." When your "there" has become a "here", you will simply obtain another "there" that will again look better than "here."
7.	Other people are merely mirrors of you. You cannot love or hate something about another person unless it reflects to you something you love or hate about yourself.
8.	What you make of your life is up to you. You have all the tools and resources you need. What you do with them is up to you. The choice is yours.
9.	Your answers lie within you. The answers to life's questions lie within you. All you need to do is look, listen, and trust.
10.	You will forget all this.''

Priceless. Just priceless.

Den værste smerte er den man ikke kan se...

Seriøst, det er det! Der findes ikke noget værre end tandpine (eller i mit tilfælde, visdoms-død-og-ødelæggelse-nonstop-inde-i-hovedet-borende-hamrende-smertende-tænder)... Jeg forstår godt folk der har tandlæge skræk. Det er nærmest en slags omvendt læge; du tager derover mens du har det godt, dine tænder gør ikke ondt, og din mund føles nogenlunde tålelig. Du ligger dig op på briksen, og så begynder den lange nedtur. Du får at vide at dine tænder er fine (YES!) men at du har lille hul (lol, det skal ikke misforstås...), og således stikker den grumme Dr. Tandlæge sine grabber ned og spiller lynskak med dine kalkbaserede tyggeelementer (Uh, det var en lækker sætning).
Når man går derfra, føles det som om man har haft besøg af 16 gorillaer på blåbær jagt (det er ret heftigt), i ens mund... Kinden er hævet til fem dobbelt størrelse, så quassimodo ser normal ud sammenlignet med dig og endelig (hvis du har været så heldig at HAVE HAFT tandsten) så er mellemrummet mellem dine tænder ligeså bredt, som en fynbus er lang (altså mere end fem meter)... Alt i alt så er din mund blevet godt og grundigt fucked op (ikke på den måde, din perverse dyr!) og det gør jo ikke sagen bedre at du ikke kan ''frastøde'' eller ''isolere'' smerten, den er så tæt på dit hoved som den nærmest kan komme... Lige netop derfor føles tænder også mere 'nærliggende' og 'fyldige'... Hvis du forstår.  
Og for ligesom at hælde salt i såret, så skal man ovenikøbet betale for det... BETALE?! Det svarer jo til at man... ehm... ja, noget med at betale for noget, og... noget... find selv på et eksempel! :D

(overdrivelse fremmer forståelsen...)

Selvfølgelig er det alt sammen for ens eget bedste og så videre - men alligevel, jeg overvejer at bede om lattergas næste gang (det kunne faktisk være ret spændende at prøve).
Tihi.

Hør hov! Hvem er jeg egentlig?

Det slog mig lige, at du som læser, hvis du ikke kender mig personligt, ikke har nogen som helst ide om hvem jeg er - så derfor vil jeg her komme med en kort præsentation! :D

Mit navn er Ibrahim, er 17 år gammel og enebarn. Jeg har boet i Danmark hele mit liv. Mine forældre kommer oprindeligt fra Libanon, hvor meget af min familie stadig bor. De, altså mine forældre, arbejder begge som tandlæger :) Til hverdag går jeg i 1.g på Tornbjerg gymnasium (jeg gik på Rosengårdskolen før gymnasiet), og kommer fra Holluf Pile. Jeg bruger rigtig meget tid, som du nok kan se, på at skrive på min blog og generelt bare læse en masse. Særligt er jeg interesseret i udenlandspolitik, og bare verden i helhed - den er intet mindre en fascinerende. Udover dette, så går jeg ind for legalisering af hash og et mere anarkistisk styret samfund :b
Hmm... Ellers er jeg som de fleste andre på min alder, slapper af med venner, fester osv. :D heh...
Nårh jo, jeg har haft en storebror da jeg var meget lille, men han fik meningitis og endte med at dø af det - jeg kan ikke huske ham, så reelt tænker jeg ikke så meget over det ;)

Hehe.
LOL.
HAHAHAHAHAHAH! Ikk en skid :D
Jeg er fuld af lort! :D
Det er det bedste ved mennesker man ikke kender, man kan bilde dem alt muligt åndssvagt ind...
Ej :( det må du undskylde... nu mister jeg jo totalt troværdigheden... lad mig fortælle dig sandheden om hvem jeg rent faktisk er, og hvad jeg laver:

Jeg er faktisk 22, går på højskole i Silkeborg og spiller skuespil på fuldtid - hvilket jeg elsker! :D Mit navn er Thomas og jeg har været værnepligtig i Skive... eller var det i Jegerstadigfuldaflortistan? :D hahaha, eller hedder jeg Bitten og er en abekat? eller er jeg en 12 årig pige der lever af cheeseburgere og engletårer?...

Uanset hvad, så ved du stadig ikke hvem jeg er :) Men du virker okay alligevel, og jeg håber du kan li min blog :D

BONUS:
Det her... det er så sandt, og så trist på samme tid:
http://9gag.com/gag/4460311

Narczissizmen og Hidolf Atler

*ADVARSEL! STÆRKT DEPRIMERENDE OG TABU SUBJEKTIVISK MATERIALE*
...en semi-narcissistisk fortælling. 

Hvad jeg nu fortæller dig er ikke rart. Du vil ikke kunne lide tanken, og er du ikke interesseret i ultra-subjektive meninger eller er i humør til undertrykkelse, lad derfor være med at læse videre.
Haha, som om du ikke læste videre alligevel! Når folk skriver sådan noget, så er det jo lige netop at man er ekstra opmærksom - lidt ligesom hvis man fx siger 'du må ikke kigge' så er det da intet mindre end voldsomt fristende at kigge!
Tilbage til hvad jeg vil sige;
Du eksisterer ikke. Du er ikke et menneske. Du er en del af min verden, den verden der snurrer om mig, med mig i centrum. Du eksisterer kun som et resultat af min vilje. Du er ligegyldig uden mig - for jeg er dit livs-grundlag.
Jeg ejer dig. Jeg kan gøre med dig hvad jeg vil. Jeg kan gemme dig i en sort kælder i flere år. Jeg kan købe 10 kg chokolade og sende det til dig med posten. Jeg kan forfølge dig, stikke dig i armen med en gaffel og kalde dig en idiot. Jeg har alle muligheder for at slå dig ihjel. Jeg kan gøre hvad som helst, og du kan ikke forhindre mig i at gøre det. Jeg manipulerer med dig, hver gang du tænker på mig, hvergang du ser mig, snakker med mig, så piller jeg ved dit sind, og tager en smule af den frie falske vilje du har.
Denne verden er ikke uden konsekvenser. Denne verden er så realistisk, at min liv afhænger af det. Ja faktisk, så kan jeg risikere at blive slået ihjel. Hvis jeg stikker for dybt, råber for højt eller overskrider grænsen, så vil grænsen kvæle mig til bitter musik. Udslette mit jeg, som en elastik der bliver strukket for meget eller en fragil plante der klemmes for hårdt. Som en mand, der bærer verden på ryggen, og knoglerne splintres og skyder ud af hans hud.  
Du er værdiløs uden mig. Du eksisterer ikke uden mig, du er tomhed og ingenting uden mig. Hvis jeg dør, så efterlader jeg mig en krop og en sjæl, men du forsvinder for altid. Jeg betyder ligeså meget for dig, som du betyder for mig. Jeg er verdens vigtigste person. Uden mig vil alting falde sammen, og alle forguder mig, fordi jeg er en gud. Jeg har mødt mennesker, jeg fortalte at jeg følte mig speciel, anderledes, som om jeg forstod ting på et højere niveau - de blev straks sure og sagde jeg ikke skulle tro jeg var bedre end andre... men de blev kun sure fordi de vidste at jeg havde ret, fordi jeg var fantastisk og de ikke var det. Selv du ved det, selv du ved, at jeg er bedre end dig - at uanset hvad, så vil du aldrig være ligeså fantastisk som mig. Er du vred nu? Jeg bebrejder dig ikke, men du var advaret. Det værste er, at selvom du ikke bryder dig om det jeg skriver, så læser du alligevel videre. Jeg er ikke ond, jeg ved bare jeg kender den større sammenhæng, og ingen skal fortælle mig noget jeg ikke har lyst til at høre, især når jeg ved at vedkommende ikke har ret.

Når jeg dør, så dør du. Ihvertfald fra min synsvinkel. Og det er det, det hele handler om - det eneste der eksisterer, er hvad du kan se, smage, høre, føle, lugte og tænke. Når dit liv slutter, så er der intet tilbage bagefter. Altså, eksisterer du kun som følge af min levedygtighed. Må jeg have et godt liv.  

BONUS:
'Hvor er Hitler?' spørger du
'Hvorfor?' svarer jeg
'Fordi der står noget med ham i overskriften...' spørger du
'Nej. Han er død. Ligesom dig.' svarer jeg
'Jeg er da ikke død' siger du
'Det er sort. Det er meget sort.' svarer jeg
Du siger ikke noget, for du ved jeg har ret.
'Gå din vej. Du kan ikke gå på andres.' siger jeg og peger i retning af vejen.
Jeg peger på dig.

Afsluttende kommentar:
Jeg tror måske bare jeg er i virkelig dårligt humør... Det hjælper nok ikke at jeg hører VETO samtidig med at jeg er træt... Træt fordi jeg blev vækket kl. halv syv her til morgen, af et par venner og min ekskæreste. De var temmelig fulde og fucking irriterende, generelt er jeg bare voldsomt træt af at 'Peter' (tro mig, min blog har aldrig skulle hænge nogen ud) kommer rendende hele tiden og stjæler min tid fordi han ikke har noget fucking liv og ikke kan finde ud af at tage sig sammen og lave noget konstruktivt. Jeg er nok mest irriteret over at jeg ikke har set min ekskæreste i lang tid, og det irriterede mig, fordi jeg blev lysvågen og det resulterede i at jeg kom til at tænke på hvor meget tid jeg spildte... Forstå mig ret, hun var rigtig sød og fantastisk på mange punkter, men nogle gange kunne hun gå amok over at jeg, i følge hende, var arrogant og bedrevidende og troede jeg var hævet over andre... Idag ved jeg, at hun bare var bitter over at jeg faktisk var bedre end hende på nogle punkter. Og af en eller anden grund, så gør det mig bare voldsomt sur. Sådan rigtigt rasende, sådan ''fuck dig! her kommer jeg og vil dele mine fortvivlede tanker, og så sviner du mig bare til''.
Jeg ved det ikke. Jeg er nok bare uheldig på nogle punkter. 
Eller faktisk, så har jeg det fantastisk. Hele mit liv er herligt, skønt og rart, med undtagelse af to ting, at jeg har denne her uro, som plager mig, denne manglende mening... Løsningen på uroen, er lige præcis den anden ting, altså at jeg mangler 


Overskriften er en blanding mellem nazisme og narcissisme btw.